Spring til indhold

Grøn omstilling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Før omstilling. Det tyske kraftværk Jänschwalde i Brandenburg ses her bag sit store åbne brud med brunkul. Effekt: 3.000 MW, årlig CO2-udledning: 24 mio. tons.[1]
Efter omstilling. Nysted havvindmøllepark syd for Lolland set fra luften. Effekt: 166 MW, ingen CO2-udledning.[2]
Størrelsen af solcelleanlæg i Sahara, som kan dække behovet for elektricitet i, fra venstre, hele verden, EU og Tyskland (fra tysk afhandling fra 2005)[3].

Grøn omstilling er den danske betegnelse[4][5][6]:10 for alle de tiltag rundt om i verden – fra såvel det offentliges, erhvervslivets og fra privat side – som har til formål at afværge, begrænse eller udskyde følgerne af den globale opvarmning (på engelsk tales om climate change mitigation, på tysk om Klimaschutz).[7][8]

Omstillingen drejer sig hovedsagelig om at nedbringe den menneskeskabte udledning af drivhusgasser, dels især ved at udfase brugen af fossile brændstoffer og i stedet basere energiforsyningen på vedvarende energi, og dels ved at fjerne kuldioxid og andre drivhusgasser fra atmosfæren, fx ved skovrejsning. Men grøn omstilling omfatter også ændringer i adfærd mht. forbrug, fx mere genbrug eller mere skånsom produktion, samt en ændret indstilling til vækst, foruden tilpassede beskatningsregler.[9][10][11]

Som succeskriterie for grøn omstilling regnes for tiden en global temperaturstigning på maksimalt 2° C, og meget gerne 1,5° C, som vedtaget af et stort antal lande på Klimakonferencen i Paris i 2015. En verdensomspændende vellykket grøn omstilling vil nedsætte risikoen væsentligt for, at den globale opvarmning kommer til at ødelægge menneskenes livsbetingelser på jordkloden. Den grønne omstilling anses af mange for at være det 21. århundredes største udfordring for menneskeheden.[12]

Da kuldioxid ikke nedbrydes naturligt i atmosfæren, vil vor tids høje koncentrationer medføre langvarige og uoprettelige forandringer af klimaet, medmindre der gøres noget. Arten og omfanget af de politiske tiltag, som gennem de næste få år eller årtier gennemføres inden for grøn omstilling, vil derfor få vidtrækkende betydning for Jordens klima de næste tusind til titusinder år.[13]

Rammer for omstillingen

[redigér | rediger kildetekst]

Det er ingen kunst at køre på 100 procent vedvarende energi. Kunsten er at gøre det, så det ikke blive dyrere end i dag.

“
”
– professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen[14]

Skal det lykkes at skabe bæredygtig udvikling og nå de mål, verden har sat sig for fremtiden, må vi gøre rigtig meget helt anderledes. Den grundlæggende forandring er tvingende nødvendig for at bevare det vigtigste af det, vi kender og holder af.

“
”
– historiker Bo Lidegaard[15]

Hvis alle levede, som vi gør i Sverige og Danmark eller i EU, ville det allerede være for sent for os at holde os under målene om at begrænse opvarmningen til 1,5 eller 2 grader [...] Jo større dit CO2-aftryk er, jo større er din moralske forpligtelse.

“
”
– klimaaktivist Greta Thunberg, tale på Christiansborg Slotsplads 25. maj 2019[16]
Kulstofkredsløbet.

Den globale opvarmning skyldes, at atmosfærens indhold af kuldioxid er steget pga. afbrænding af fossilt brændstof, fra et indhold omkring 280 ppm i 1750 til 406 ppm i begyndelsen af 2017.[17] Hvis den globale opvarmning skal standses, må nettoudledningen af kuldioxid til atmosfæren i praksis reduceres til nul. Hvis grøn omstilling skal virke, er det derfor ikke tilstrækkeligt blot at nedsætte nettoudledningen, endsige fastholde den på det nuværende niveau. I stedet skal nettoudledningen af ikke blot kuldioxid, men alle drivhusgasser sænkes til nul.[18] Den globale opvarmning er et eksempel på det man kan kalde fælledens tragedie, nemlig at forringelsen af den naturressource som atmosfæren er, rammer alle lande, og ikke blot de lande som har forringet den ved at udlede kuldioxid. Den grønne omstilling er derfor ikke et anliggende, som hvert individ eller institution eller firma eller land kan gennemføre hver især, omstillingen kræver samarbejde på tværs af landegrænser for at blive effektiv.[19] Med et alternativt udtryk udgør udledningen af drivhusgasserne en negativ global eksternalitet.

Forskellige scenarier for at nå Paris-aftalens klimamål, afhængig af hvad år kurven for udledning af drivhusgasser bliver knækket.
Installeret ny vindenergi i hele verden 1996-2015.

Der er i dag en mængde tekniske løsninger til rådighed til sænkning af atmosfærens indhold af drivhusgasser.[20] Uanset om man beslutter sig for at fastholde den globale opvarmning på 1,5°, 2° eller 3° C, vil en vellykket grøn omstilling kræve gennemgribende omlægninger af energiforsyningen; spørgsmålet går kun på den hastighed, omlægningen foretages med, ikke om omlægningen er nødvendig eller ej. Jo senere og jo langsommere omstillingen iværksættes, jo dyrere og mere teknologisk krævende bliver den. Hvis man ingenting gør, vil CO2-udledningen i perioden 2016-2040 vokse med 46%.[21] Denne udvikling vil få den globale temperatur til at stige med 4° C eller mere i løbet af det 21. århundrede, hvilket vil få uoverskuelige klimatiske følger.[22]

Skal denne situation undgås, må der kun indvindes en vis del af de nuværende reserver af fossile brændstoffer. Hvis man ønsker mere end 50 % sikkerhed for at nå 2°-målet, må der ifølge IPCC i tidsrummet 2011-2050 maksimalt udledes mellem 870 og 1.240 Gt (mia. tons) CO2, svarende til at en tredjedel af oliereserverne, halvdelen af naturgasreserverne og 80% af kulreserverne ikke må indvindes, men skal blive liggende nede i jorden.[23]

Som et ikke uvæsenligt kuriosum kan nævnes, at den menneskelige krop via vejrtrækningen også bidrager til CO2-udledning, med gennemsnitligt ca. 0,9 kg CO2 pr individ pr dag.[24] Med en befolkning i april 2019 anslået til 7,7 mia. mennesker svarer dette til 6,9 mio. tons CO2 om dagen.[25]

Hvis man først for alvor går i gang med omstillingen en gang i løbet af 2020-erne, må energiforsyningen meget hurtigt omlægges radikalt, hvis 2°-målet skal nås med mere end 50% sandsynlighed. Samtidig øges omkostningerne til omlægningen, alt imens investeringer i den fossile branche går tabt (såkaldte stranded costs), hvilket nemt får politiske tiltag til at fremstå som tvivlsomme.[26] Det må også erindres, at selv hvis omstillingen går over al forventning mht. hastighed og omfang, vil processerne i atmosfæren foregå med en sådan træghed, at klodens temperatur vil blive ved med at stige i årtier efter at de menneskeskabte udledninger af drivhusgas er bragt helt til ophør.

Energiforsyning er i dag stadig i høj grad opbygget omkring infrastruktur, som ikke i sig selv forældes eller nedslides. Samtidig har brugen af fossile brændstoffer helt til nu været en fast forankret del af moderne livsstil. En fuldstændig omstilling til bæredygtig energi kan ikke gennemføres her og nu, men er en proces som vil komme til at vare årtier, selvom de nødvendige teknologier allerede er kendte.[27] En vigtig faktor for at nå målet er en korrekt prissætning af fossile brændstoffer. Prisen bør afspejle alle miljø- og samfundsmæssige omkostninger ved afbrænding af dem, sådan at man ikke tilskyndes til at fortsat at bruge, endsige udbygge brugen af fossile brændstoffer, fx med kulfyrede kraftværker.[28]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Siden 1958 er atmosfærens CO2-indhold løbende blevet målt på Hawaii (Keeling-kurven).

Den amerikanske kemiker Charles David Keeling opdagede omkring 1960, at atmosfærens indhold af CO2 ikke er konstant, men øges gradvist år for år.[29] Denne opdagelse og dens betydning for drivhuseffekten blev startskuddet til den grønne omstilling, om end der skulle gå flere årtier, før opdagelsens konsekvenser for alvor gik op for verdenssamfundet.

I 1972 vedtog man i Stockholm på FN's første miljøkonference en erklæring med 26 punkter om verdens udvikling, vækst og miljø. Stockholm-konferencen og dens tilknyttede videnskabelige konferencer var sandsynligvis medvirkende til oprettelsen i 1973 af det daværende EF's miljøagentur (i dag EEA – European Environment Agency).[30]

Udvikling der imødekommer nutidens behov uden at ødelægge kommende generationers mulighed for at imødekomme deres behov.

“
”
– Brundtland-rapportens definition på bæredygtig udvikling[31]

Stockholm-konferencen banede også vejen for en større forståelse af global opvarmning, og inspirerede forfatterne bag Brundtland-rapporten fra 1987, officielt kaldet Vores Fælles Fremtid. Rapporten påpegede, at hvis man skulle passe på jordklodens miljø, måtte man først begynde med at bekæmpe fattigdom og kønslig og økonomisk ulighed, samt erkende at der er grænser for, hvor meget økonomisk vækst et område kan bære uden at tage skade. Fattigdom hæmmer muligheden for bæredygtig udvikling og sætter miljøet under pres, og man må derfor finde en balance mellem økonomi og økologi.[32]

Forbrug af råolie efter land i 2007 (liter om dagen pr. indbygger).
       > 11
      11 – 8
      8 – 5,5
      5,5 – 4
      4 – 3,2
       3,2 – 2,4
      2,4 – 1,6
      1,6 – 0,8
      0,8 – 0,24
       < 0,24
USAs energiforbrug 1950-2016 fordelt på type (enhed EJ = 1018 J)[33]
År Fossil A-kraft Vedvarende I alt
1950 33,4 0,0 3,1 36,5
1960 44,5 0,0 3,1 47,5
1970 67,0 0,3 4,3 71,6
1980 73,7 2,9 5,7 82,3
1990 76,3 6,4 6,4 89,1
2000 89,4 8,3 6,4 104,1
2005 90,4 8,6 6,6 105,6
2010 85,3 8,9 8,5 102,7
2015 83,7 8,8 10,0 102,5
2016 83,0 8,9 10,7 102,6

Brundtland-rapporten efterfulgtes af en FN-konference i Rio de Janeiro i 1992, hvor deltagerne underskrev Agenda 21, en 300-siders plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og hvor FN's kommission for bæredygtig udvikling (CSD) blev grundlagt.

Kyoto-aftalen fra 1997, som er en videreførelse af en aftale fra Rio-konferencen, er den første internationale aftale, som med hovedfokus på begrænsning af global opvarmning og udledning af drivhusgasser opstiller forpligtelser for de enkelte medunderskrivere.[34] Selvom USA aldrig underskrev aftalen, mens Canada trak sin støtte i 2012, står 192 lande i 2017 som underskrivere af aftalen.[35]

Repræsentanter for deltagerlandene bag Paris-aftalen 2015.

Der var store forventninger til COP15-konferencen i København i december 2009, men deltagerne kunne ikke enes om en juridisk bindende aftale om begrænsning af udledningerne, men kun om en hensigtserklæring kaldet Copenhagen Accord. Bedre gik det i Paris i december 2015, hvor Paris-aftalen kom i hus, en aftale som forpligter de 195 underskrivere til at stræbe efter at holde den globale opvarmning under 2° C, og gerne 1,5° C. De enkelte deltagerlande opstiller ifølge aftalen deres egne juridisk bindende mål for begrænsning af udledningerne, samt fastlægger virkemidlerne og rapporterer regelmæssigt om hvordan det går, og verdens rige lande forpligter sig desuden til at oprette en klimafond på 100 mia. US$, som skal bruges til at hjælpe udviklingslande med at skære ned på deres udledninger.[36]

Oprindeligt blev grøn omstilling overvejende anskuet som et samfundsanliggende, som skulle gennemføres og styres politisk gennem offentlig forvaltning, ved nationale tiltag fra statslige eller regionale myndigheders side, med baggrund i konventioner og aftaler. Senere har det vist sig, at det oftest først er når der opstår økonomiske og erhvervsmæssige interesser i mulighederne i grøn omstilling, at der for alvor begynder at ske noget. [kilde mangler]  Et lidt besynderligt eksempel herpå er den massive omlægning af USA's forbrug af fossile brændstoffer som fandt sted i løbet af 2000-erne, som resultat af opdagelsen af store forekomster af skifergas i det nordlige Midtvesten. Det var ikke primært ønsket om grøn omstilling som drev dette skift i energiproduktion, men derimod rene økonomiske interesser, idet skifergas er billigere at indvinde end kul. Ikke desto mindre har omlægningen til skifergas betydet et kraftigt fald i USA's udledning af drivhusgasser, idet skifergassen frigiver færre af disse gasser end de kul, man traditionelt brugte i den amerikanske energiforsyning.[37]

Op gennem 2010-erne gennemgik både solceller og batterier en rivende teknologisk udvikling, samtidig med at prisen på dem faldt op mod 85 %, mens vindenergi i samme periode er faldet 55 % i pris. I begyndelsen af 2020-erne er vedvarende energi således ved økonomisk at udkonkurrere fossil energi.[38]

Forfatterne af 2022-rapporten fra FN's klimapanel IPCC har beregnet, at omkostningen gennem hele det 21. århundrede ved at fastholde de globale temperaturstigninger på højst 2 grader faktisk er en lille gevinst: verden som helhed sparer penge på at holde temperaturstigningen nede. Den grønne omstilling koster godt nok mange penge, men den sparer os på sigt for ødelæggende naturkatastrofer, tab af menneskeliv og landbrugsland. Men hvis den grønne omstilling skal lykkes, og klimakatastrofen afværges, skal der ifølge forfatterne øjeblikkeligt foretages meget kraftige reduktioner inden for alle samfundssektorer i udledningen af drivhusgasser.[38] [39]

Ved offentliggørelsen i marts 2023 af IPCC's synteserapport AR6[40] udtalte en af forfatterne, den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, at det efter hans mening ikke længere var realistisk at stræbe efter at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5° C, og efterlyste i stedet mere realistiske mål.[41]

Skepsis

[redigér | rediger kildetekst]

Når forandringens vinde blæser, deles befolkningen i to: de der bygger vindmøller og de der bygger læhegn.

“
”
– kinesisk ordsprog[42]

Skepsis er fremført mht. hvordan den grønne omstilling gribes an, fx støtteordninger som forbrugerne kommer til at betale i form af unaturligt høje energipriser, de stærkt svingende udnyttelsesgrader for sol- og vindenergi sammenlignet med konventionel energiproduktion, modstand mod at få vedvarende energianlæg stillet op i sit nærområde (såkaldt NIMBYisme) og utilstrækkelig infrastruktur.[43]

Køber man CO2-kvoter for 200 dollar, gør man for 20 dollar godt i verden; hvis man i stedet gav pengene til malaria-bekæmpelse, ville man gøre for 800 dollar godt i verden.

“
”
– politolog Bjørn Lomborg[44]

Den danske politolog Bjørn Lomborg gjorde sig omkring årtusindskiftet stærkt bemærket med debatbogen Verdens sande tilstand, på engelsk med titlen The Skeptical Environmentalist, hvor han argumenterer for, at miljøforkæmpere havde overdrevet deres forudsigelser af det globale miljøs dårlige tilstand, herunder omfanget af global opvarmning, samt at midler der anvendes på miljø- og klimaforbedringer skal prioriteres efter, hvor de gør mest gavn. Bogen afstedkom en ophedet debat og førte til en anklage om videnskabelig uredelighed, som dog senere blev underkendt af Videnskabsministeriet. Men Lomborg er vedblevet med at være en kontroversiel figur,[44] fx med udsagn som, at hvis hvert eneste af medunderskriverlandene til Paris-aftalen holder hvert eneste af sine løfter til CO2-udledning fuldt ud, vil CO2-udledningen i 2030 være beskåret med sammenlagt 56 gigatons. Men dette skal sammenlignes med, at hvis temperaturstigningen som vedtaget i Paris-aftalen skal holdes under 2°, skal CO2-udledningen inden år 2100 nedbringes med 6.000 gigatons. På denne måde vil vi have brugt de første 30 år af århundredet på at løse 1% af problemet.[45]

[Borgerlige danske politikere] mener, at markedskræfterne skal regulere samfundet, og [de] er modstandere af, at samfundet laver reguleringer, der nedbringer CO2-udledning.

“
”
– sprogforsker Søren Beck Nielsen[46]

Den danske professor emeritus i geografi Johannes Krüger advarede i 2021 i sin bog med titlen 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på mod at sammenblande tiltag inden for områderne miljø og bæredygtighed med tiltag rettet mod klimaændringer, fordi menneskeskabte CO2-udledninger efter hans mening ikke bidrager nævneværdigt til den globale opvarmning. Faktisk nyder natur- såvel som kulturplanter kun godt af øgede mængder CO2 i atmosfæren, og høstudbyttet af en række vigtige kulturplanter, såsom hvede, majs og sukkerroer, vil kunne øges med mellem en fjerdedel og halvdelen alene ved at CO2-koncentrationen i atmosfæren stiger fra de nuværende godt 400 ppm til 600 ppm.[47]

Et studie fra 2023 af danske tv-debatter om grøn omstilling viste en tydelig tendens, især blandt borgerlige politikere, til at nedtone behovet for klima-afgifter og anden samfundsmæssig omstilling, idet man i stedet satte sin lid til ny, fremtidig teknologi: "Sprogligt fraskriver de sig ansvaret for den grønne omstilling og for reduktionen af CO2 og siger, at teknologien nok skal klare det for os".[48] [46]

Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Tvindmøllen.
Tyve 2MW vindmøller på Middelgrunden ud for København har siden 2001 fungeret som et vartegn for byen.

I Danmark var man tidligt ude med ny teknologi til brug i den grønne omstilling, især inden for vindenergi. Gedsermøllen, designet af elektriker og opfinder Johannes Juul, var en trevinget 200 kW vindmølle, som viste sig meget driftsikker og i årene 1957-1967 producerede elektricitet til SEAS. Den var i sin tid verdens største vindmølle, og dens overordnede design ligger til grund for alle moderne store vindmøller.[49]

Mens man i Danmark i 1970-erne diskuterede indførelse af kernekraft, byggede skolesamvirket Tvind den 54 m høje Tvindmølle, som havde dobbelt så lange vinger som Gedsermøllen og som i årene 1978-2007 havde 117.540 driftstimer og leverede 16 GWh elektricitet.[50] Tvindmøllen, som kunne ses på lang afstand i det flade vestjyske landskab, fik stor symbolsk og politisk betydning for udbredelsen af vedvarende energi, foruden at den satte skub i forskning inden for vindteknologi, bl.a. på Risø.[49]

I løbet af 1980-erne voksede et antal vindmølleproducenter frem i Danmark, bl.a. Vestas, Bonus og NEG Micon, og man begyndte opstilling af et stort antal små og mellemstore vindmøller landet over. I 2004 overtog tyske Siemens Bonus-fabrikken i Brande, og samme år overtog Vestas NEG Micon i Randers, og blev herved verdens største vindmølleproducent.[49]

I 1991 gik Elkraft og SEAS sammen om at opstille vindmøller i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Vindeby havvindmøllepark var verdens første af sin slags, med 11 stk 450 kW vindmøller fra Bonus. Møllerne blev først pillet ned i september 2017 og havde da i alt leveret 243 GWh elektricitet.[51]

Kort efter årtusindskiftet begyndte man at bygge store havvindmølleparker, bl.a. Horns Rev 1, Horns Rev 2, Anholt og Rødsand, og pr 2017 er parker undervejs på Kriegers Flak i Østersøen og langs den jyske vestkyst ved Søndervig og Harboøre.

Omstilling af energiforsyning

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Energiomstilling
Verdens samlede udledninger af CO2 i perioden 1800-2007.
CO2-udledning efter land i 2015.

I de fleste scenarier for grøn omstilling skal reduktionen af udledning af drivhusgasser opnås ved at mindske energispild og skifte til energiproduktion med lille eller ingen frigivelse af CO2. Omkostningerne ved grøn omstilling har vist sig mindre inden for elforsyning end i fx transportsektoren, og derfor anses elproduktion for en af de mest lovende måder at nedbringe CO2-udledningen på.[52]

Vedvarende energi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Vedvarende energi
Den kinesiske Tre Slugters Dæmning er verdens største vandkraftværk, med en maksimal ydeevne på 22.500 MW.

Herunder hører biobrændsel, vandkraft, tidevandsenergi, bølgeenergi, vindkraft, solenergi og jordvarme. Inden for disse områder er der de senere år sket en kraftig vækst i produktionen. I 2011 voksede den vedvarende energis andel af verdens elproduktion for fjerde år i træk, til 20,2%.[53] I 2014 stod vedvarende energi for 19% af verdens samlede energiforbrug, heraf 9% fra biobrændsel, 4% el fra vandkraft, 2% el fra vind, sol og jordvarme og 4% øvrige.[54]

Efterspørgslen efter vedvarende energi er vokset meget hurtigere end nogen troede.[55] FN's klimapanel mener, det teknologisk set er overkommeligt at få en række vedvarende energikilder til at dække størstedelen af klodens energibehov.[56] I 2017 står vedvarende energi for mere end en femtedel af energiforsyningen i mere end 30 lande. [kilde mangler] I 2012 var næsten halvdelen af nyinstalleret elproduktion fra vedvarende kilder, og prisen på vedvarende el er faldende.[57] Udviklingen hjælpes mange steder på vej af politiske initiativer og lovgivning, som forbedrer konkurrencevilkårene for og øger offentlighedens tilslutning til vedvarende energi.[58] I 2011 har 118 lande iværksat handlingsplaner for en fremtid med vedvarende energi.[59][60]

Inden for elproduktion har nogle lande geologiske, geografiske eller meteorologiske fordele mht gennemførelse af grøn omstilling. 100% af Islands el kommer således fra geotermisk energi, mens vandkraft står for 85 % af Brasiliens, 62% af Østrigs, 65% af New Zealands og 54% af Sveriges elproduktion.[61] I andre områder er vindenergi vigtig ved elproduktion, og udgør fx 14% af Iowas, 40% af Schleswig-Holsteins og 20% af Danmarks elproduktion. Solopvarmet vand udgør en voksende energikilde i mange lande, især Kina, og 70 mio husholdninger verden over får i dag helt eller delvist deres varme vand på denne måde. Også energikilderne jordvarme og biomasse er voksende, og i Sverige har biomasse overhalet olie som energikilde. Biobrændsel til biler og lastbiler har siden 2006 ført til et kraftigt fald i olieforbruget i transportsektoren i USA. Verden over blev der i 2009 fremstillet 93 mia liter biobrændsel, som erstattede skønnet 68 mia liter benzin, svarende til 5% af den globale benzinproduktion.[61]

Selvom vedvarende energi indtager en helt centralt plads i den grønne omstilling, er disse energiformer faktisk ikke helt CO2-neutrale. Man kan ikke undgå CO2-udledning, heller ikke når man bygger et bæredygtigt kraftværk, eller når afgrøder til biobrændsel skal høstes, bearbejdes og transporteres. Men med kuldioxid-ækvivalenter på 9,4 og 11,6 og 29,2 g CO2 pr kWh udgør udledningen af drivhusgas fra hhv vindkraft, vandkraft og solceller kun en brøkdel af udledningen fra fossile brændstoffer. Således udleder et kombineret gas-og-damp kraftværk med høj virkningsgrad 350-400 g CO2 og et konventionelt kulfyret kraftværk 750-1.050 g CO2 pr kWh.[62]

Omstilling af energiforbrug

[redigér | rediger kildetekst]
Ved en vellykket grøn omstilling kunne det globale elektricitetsforbrug udvikle sig gennem det 21. årh. som vist i dette scenarie fra 2007. CCS står for carbon capture and storage.[63]

Det moderne vestlige forbrugersamfunds store energiforbrug udgør en trussel mod det globale miljø, idet den tilknyttede CO2-udledning fremskynder den globale opvarmning. Amerikanske videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis man som forbruger vil mindske CO2-udledningen, er der fire høj-effektive virkemidler:[64][65][66]

1. Få færre børn (hvert barn mindre sparer 58,6 tons kuldioxid-ækvivalenter om året)
2. Drop bilen (sparer 2,4 tons om året)
3. Flyv mindre (en tur mindre frem og tilbage over Atlanten sparer 1,6 tons)
4. Bliv vegetar (sparer 0,8 tons om året)

Dette er anderledes og meget mere effektive virkemidler end de sædvanlige populære råd om en grønnere livsstil, fx

  • skift til hybridbil (0,52 tons årligt)
  • tøjvask i koldt vand (0,25 tons årligt)
  • genbrug (0,21 tons årligt)
  • skift til energisparepærer (0,10 tons årligt)

Denne type råd dominerer fuldstændig den offentlige debat om grønnere livsstil, mens de fire høj-effektive virkemidler stort set aldrig omtales i medier, politiske initiativer, skolebøger m.m. Selvom det fx er otte gange ’grønnere’ at blive vegetar end at bruge energisparepærer.[64][65][66]

Kostomlægning

[redigér | rediger kildetekst]

Fødevarer står for den største del af den CO2-udledning, som er knyttet til forbrug, fulgt af husholdninger, transport, serviceydelser, andre produkter end fødevarer, og byggeri. I fattige lande er det fødevarer og serviceydelser som dominerer, mens det i rige lande mere er transport og andre produkter.[67] En undersøgelse fra 2014 af briternes spisevaner viste, at en kødspiser bidrager med 7,19 kg CO2-ækvivalent pr dag, mens tallene for en vegetar er 3,81 kg og for en veganer 2,89 kg.[68] Hvis vi alle blev vegetarer, kunne CO2-udledningen fra fødevarer mindskes med 63% i 2050.[69] I 2016 indførte Kina en ny fødevarepolitik, som har til formål at beskære kødforbruget med 50% og således mindske udledningen af drivhusgas med 1 mia tons frem mod 2030.[70] Samme år viste en britisk undersøgelse, at man ved at beskatte kød og mælk både kunne nedbringe drivhusgasudledningen og forbedre folks helbred. Med 40% skat på kød og 20% på mælk ville man ideelt set kunne formindske udledningen af drivhusgasser med 1 mia tons om året.[71][72]

I trafikken

[redigér | rediger kildetekst]

På transportområdet er forbedret brændselsøkonomi i biler, indførelse af elbiler og ændring i trafik-adfærd (fx at tage cyklen i stedet for bilen) vigtige redskaber til nedbringning af udledningerne. Mange benzin- eller dieseldrevne biler kan omstilles til el, og fx er der i dag kapacitet til at oplade 73% af USA's varebiler og små lastbiler med el om natten. Amerikanske elbiler udleder i gennemsnit 110 g CO2 pr km, mod 270 g for benzinbiler.[73] I Danmark stod transportsektoren omkring 2010 for en femtedel af CO2-udledningen.[74]

Frem mod slutningen af 2010-erne har Formel E, et motorløb for elbiler, fået stadig større opmærksomhed, ikke mindst fra de bilfirmaer, som traditionelt har brugt Formel 1 som udviklingsplatform for ny bil-teknologi. Ved løbet i Paris i april 2019 blev for første gang i Formel E’s historie brugt batterier med så høj ydeevne, at man ikke behøvede skifte biler undervejs i løbet.[75]

Energibesparelse

[redigér | rediger kildetekst]
Termografisk billede, som viser forskellen i varmetab mellem traditionelt hus t.v. og passivhus t.h.

Man kan grundlæggende spare på energien på to måder, enten ved at bruge energien mere effektivt, fx når man ved at isolere et hus kan holde den samme temperatur indendørs med mindre energiforbrug, eller ved at slække på kravene og komforten, ved fx at sænke temperaturen eller mængden af lys.[76] Vælger man at slække på komforten, kræver det en adfærdsændring hos forbrugeren, når man fx skal have mere tøj på indendørs eller skal tage tog, bus eller cykel i stedet for bilen.[77]

I Californien indførte man i midten af 1970-erne en forholdsvis stram lovgivning for energibesparelse inden for områder som nybyggeri og elektriske apparater, og siden da har det californiske energiforbrug pr indbygger ligget nogenlunde konstant, mens det i resten af USA er fordoblet. Inden for energiområdet arbejder man i Californien med en prioritering, som sætter energibesparelser først, fulgt af vedvarende energikilder, mens fossile brændstoffer kommer sidst.[78]

Ecodesign var et EU-direktiv, som blev indført i 2003 til fremme af energibesparelse, og som senere er blevet kendt gennem de kulørte A-G-energimærker på støvsugere, vaskemaskiner, aircondition­anlæg, computere, vandvarmere med mere. I 2020 formodes direktivet at have ført til en reduktion i EU's energiforbrug svarende til Italiens samlede energiforbrug (som i 2015 var 6.500 PJ (petajoule)), en besparelse som svarer til en fjerdedel af den CO2-reduktion, som EU har forpligtet sig til at nå i 2020.[79]

Ifølge det internationale energiagentur IEA vil energibesparelse i bygninger, industri og transport frem mod 2050 kunne mindske det globale energiforbrug med en tredjedel.[80]

Energiproduktion er nødt til at have en sådan kapacitet, at den også kan dække energiforbruget i spidsbelastningssituationer. Hen over døgnet topper elforbruges således først på aftenen, når der laves mad,[81] mens varmeforbruget hen over året topper på kolde vinterdage. Mange former for energiforbrug, som ikke nødvendigvis skal foregå på bestemte tider af døgnet eller året, kan vha digitalisering, kunstig intelligens og andre it-teknologier henlægges til tidspunkter, fx om natten, hvor det generelle energiforbrug er lavt. Man har vurderet, at halvdelen af det danske elforbrug på denne måde kan gøres fleksibelt, og dermed være med til at indpasse de store mængder vedvarende energi fra fx havvindmøller. Systemet bliver dog ikke for alvor effektivt, medmindre de danske energiafgifter omlægges, så der bliver større forskel på prisen for fossil eller grøn el og varme.[82]

Under corona-pandemien

[redigér | rediger kildetekst]

En amerikansk undersøgelse[83][84] har vist, at selv om corona-pandemien i 2020-21 fik CO2-udslippet fra især flytrafik til at falde, så steg brugen af internet til gengæld, så at den under pandemien stod for dobbelt så stor CO2-udledning som den samlede flytrafik. Det er især streaming-tjenester som Netflix, samt brugen af fx WhatsApp og TikTok, der bidrager til den øgede udledning af drivhusgasser. Også pandemiens mange virtuelle møder på fx Zoom øger udledningerne; her kan man spare 96 % af energiforbruget ved at slukke for kameraet. Og ser man Netflix i standard billedkvalitet i stedet for HD, sparer man 86 % af energiforbruget.

Kulstoflagre

[redigér | rediger kildetekst]

Den grønne omstilling kan fremmes, hvis de naturligt forekommende kulstoflagre kan udbygges, fx ved geologisk CO2-lagring, skovrejsning eller nedgravning af biokul. En schweizisk undersøgelse konkluderede i 2019, at man ved en verdensomspændende skovrejsning i løbet af et århundrede vil kunne opsamle omkring 200 mia tons kulstof, svarende til to trediedele af al den kulstof, menneskelig aktivitet siden den industrielle revolution i begyndelsen af 1800-tallet har tilført atmosfæren.[85][86][87]

Bæredygtighed

[redigér | rediger kildetekst]

Der ligger en opgave i at mindske udledningen af CO2, uden at det kommer til at påvirke bæredygtigheden, i form af negative konsekvenser for miljø og mennesker. Fx indgår der i fremstilling af såvel vindmøller som elbiler en hel del metal, såsom stål og kobber, men også REM-metaller og lithium. REM-metaller kommer hovedsagelig fra Kina, hvor udvindingen har ført til omfattende ødelæggelser af landskaber og grundvand. Lithium udvindes især i Atacamaørkenen i Sydamerika, og de enorme mængder vand, som produktionen kræver, har ført til vandmangel, som påvirker økosystemer, dyreliv og oprindelige folk. Hvis disse og lignende råstoffer skal udvindes på mere bæredygtig vis, vil det alt andet lige fordyre processerne og dermed den grønne omstilling.[88]

Hver gang vi i verden udleder 3 tons CO2 til atmosfæren, kommer 2 af de 3 tons fra at udvinde ressourcer fra jorden og bearbejde dem i energitunge processer, så vi kan bruge dem til byggematerialer og produktion af varer generelt. Vi skal være bedre til at genanvende disse i stedet for at hive nye materialer ud af jorden.

“
”
– lektor i bæredygtig innovation og teknologi Lykke Margot Ricard[88]

I 2021 var der 3 mio elbiler på verdensplan, mens det anslås, at der i 2030 vil være 125 mio elbiler. Batterier til elbiler vil komme til at få en helt central rolle i grøn omstilling, ikke alene som kraftkilde til bilerne, men især også som lagringsmedie til strøm produceret fra vedvarende energikilder på tidspunkter, hvor produktionen overstiger forbruget. Men til fremstilling af så mange batterier medgår så store mængder råstoffer, at genanvendelse i stor skala vil være nødvendigt. Dette gælder ikke mindst metallet kobolt, som i dag findes i stort set alle batterier, men som er dyrt og ofte udvindes under problematiske forhold, herunder børnearbejde og sundhedsskadelige arbejdsforhold, bl.a. i DR Congo.[88]

Den grønne omstillings vedvarende energi skal for en stor dels vedkommende komme fra vindmøller. De har en levetid på 20-30 år, idet havvindmøller har kortere levetid end møller på land, fordi de er mere udsatte for vind og vejr. I Danmark var man tidligt ude med opstilling af vindmøller, både på land og til havs, og man er derfor nu i gang med at udskifte ældre møller med nye. Metaller i de gamle møller kan forholdsvis nemt genanvendes, mens det er noget vanskeligere at genanvende den glasfiber, som vingerne er fremstillet af. Siden 2001 er i Danmark nedtaget mere end 10.000 vindmøllevinger, hvoraf en stor del er endt på lossepladsen, mens andre er blevet brændt og brugt i varmeproduktion og andre igen er blevet findelt og brugt som fyldmateriale i fx veje. Der ligger en udfordring i at skille de forskellige materialer ad, som vingernes kompositmaterialer består af, så de kan genanvendes til produktion af nye vinger.[88]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

På seks timer tilfører Solen mere energi til verdens ørkener end hele menneskeheden forbruger på et år.

“
”
– fra Desertec’s hjemmeside[89]

Det er rigtigt, at Danmark fylder uendelig lidt i det store regnskab. Men det er lige så rigtigt, at vi har været med til at fremme den grønne omstilling langt ud over landet grænser ganske enkelt ved at vise, at det er praktisk muligt og efterhånden også billigere end alternativerne. Når Kina satser stort − også på sol og vind − er det blandt andet, fordi kineserne i Danmark har set, at det kan kombineres med fremdrift og bedre levevilkår.

“
”
– historiker Bo Lidegaard[90]

Generelt

[redigér | rediger kildetekst]

Energiproduktion

[redigér | rediger kildetekst]

Energiforbrug

[redigér | rediger kildetekst]

Enheder for energi
J: Joule

  • kJ: kilo-Joule (=103 Joule)
  • MJ: mega-Joule (=106 Joule)
  • GJ: giga-Joule (=109 Joule)
  • TJ: tera-Joule (=1012 Joule)
  • PJ: peta-Joule (=1015 Joule)
  • EJ: exa-Joule (=1018 Joule)

cal: kalorie

  • kcal: kilokalorie (=103 cal)

kWh: kilowatt-time
GWh: gigawatt-time
Btu: British thermal unit
Omregning

  • 1 kcal = 4.184 J = 4,184 kJ
  • 1 Btu = 1.055 J
  • 1 kWh = 3,6 MJ
  • 1 GWh = 3,6 TJ

Energiforbrug – regneeksempler fra hverdagen:

  • vandvarmer til 10 krus te: 2.000 W i 10 min = 2000 W x 600 s = 1.200.000 J = 1,2 MJ = 0,33 kWh
  • smartphone-oplader til teenager: 5 W i 3 timer = 5 W x 10.800 s = 54.000 J = 0,054 MJ = 0,015 kWh[91]

En 8 MW vindmølle kan altså levere strøm til

  • enten 8.000.000 W / 2.000 W = 4.000 vandvarmere
  • eller 8.000.000 W / 5 W = 1,6 mio smartphone-opladere

Enheder

Organisationer

[redigér | rediger kildetekst]

Konventioner og aftaler

[redigér | rediger kildetekst]

Store firmaer inden for vedvarende energiproduktion

[redigér | rediger kildetekst]

Dette forretningsområde startede op i de sidste årtier af 1900-tallet i Europa og Nordamerika, men har siden spredt sig til især Østasien, som i slutningen af 2010-erne har nogle af verdens største vindmølleproducenter og fuldstændig dominerer markedet for solenergi.[92]

Solenergi

[redigér | rediger kildetekst]

Vindenergi

[redigér | rediger kildetekst]

I sommeren 2017 besluttede Gamesa og Siemens at samle deres aktiviteter inden for vindenergi.[93]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Mark Diesendorf (2007): Greenhouse Solutions with Sustainable Energy, UNSW Press, 432 sider, ISBN 978-0-86840-973-3
  • Gates, Bill (2021). Sådan undgår vi klimakatastrofen. Gyldendal. ISBN 9788702299601.

Siden 2019 har dagbladet Politiken halvårligt udgivet et annoncetillæg med titlen Grøn Omstilling.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Deutsche Kraftwerke gehören zu den schädlichsten in ganz Europa, artikel i Süddeutsche Zeitung 1. april 2016, af Jan Schmidbauer og Vivian Timmler
  2. ^ Nysted Offshore Wind Farm, på C4Offshore
  3. ^ Nadine May: Eco-balance of a Solar Electricity Transmission from North Africa to Europe, 17. aug. 2005, TECHNICAL UNIVERSITY OF BRAUNSCHWEIG
  4. ^ Miljøministeriets nyhedsbrev, oktober 2012 Arkiveret 12. februar 2019 hos Wayback Machine,
  5. ^ Erhvervspanel: Sådan får Danmark bæredygtig vækst
  6. ^ "Erhvervspanelet for Grøn Omstilling: Bæredygtig vækst med færre ressourcer" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. juli 2022. Hentet 25. juni 2022.
  7. ^ Bæredygtighed og grøn omstilling.Faktalink 2013-2019
  8. ^ En bæredygtig grøn omstilling. Regeringsgrundlag 2020 (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Bæredygtighed og grøn omstilling, artikel af Peter Bjerregaard, iBureauet/Dagbladet Information, august 2013
  10. ^ Hvad er grøn omstilling? artikel i Information 15. juni 2013
  11. ^ Erhvervspanelet for Grøn Omstilling: Bæredygtig vækst med færre ressourcer, oktober 2012
  12. ^ Sabine Mathesius et al.: Long-term response of oceans to CO2 removal from the atmosphere. i: Nature Climate Change. Bind 5, 2015, s. 1107–1113, doi:10.1038/nclimate2729.
  13. ^ Peter U. Clark et al. (2016): Consequences of twenty-first-century policy for multi-millennial climate and sea-level changeNature Climate Change, Bind 6, s.360-369
  14. ^ Danske politikere verdens bedste til grøn omstilling, artikel i Berlingske Business 17. februar 2017
  15. ^ Grøn udsigt: Skynd dig at lære at elske det store globale opbrud i alt ting, Bo Lidegaard i Politiken, 20. maj 2017
  16. ^ Politiken, 26. maj 2019, s. 4, oversat af Jacob Giese
  17. ^ Trends in Atmospheric Carbon Dioxide, fra esrl.noaa.gov
  18. ^ H. Damon Matthews, Ken Caldeira: Stabilizing climate requires near-zero emissions. I: Geophysical Research Letters. Band 35, 2008, doi:10.1029/2007GL032388., se også Kai Niebert, Der Klimawandel lässt nicht mit sich verhandeln, i: Jörg Sommer, Michael Müller (red.): Unter 2 Grad? Was der Weltklimavertrag wirklich bringt. Stuttgart 2016, 255-265, s. 260f.
  19. ^ Social, Economic, and Ethical Concepts and Methods, Executive Summary Arkiveret 10. maj 2017 hos Wayback Machine, kap 3, s. 211 i: Mitigation of Climate Change, IPCC AR5 WG3, 2014
  20. ^ Pacala, Stephen und Robert Socolow (2004):Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (engl.) (PDF; 181 kB)
  21. ^ [https://www.statista.com/statistics/271748/the-largest-emitters-of-co2-in-the-world/  Largest producers of CO2 emissions worldwide in 2016], fra statista.com
  22. ^ Pacala, Stephen og Robert Socolow (2004): Stabilization Wedges: Solving the Climate Problem for the Next 50 Years with Current Technologies, in: Science 305, 14. August, S. 968–972 (PDF; 181 kB)
  23. ^ Christophe McGlade, Paul Ekins (2015): The geographical distribution of fossil fuels unused when limiting global warming to 2 °C. Nature 517, (2015), 187-190, doi:10.1038/nature14016.
  24. ^ Release of carbon dixoide by individual humans
  25. ^ "World Population Clock: 7.7 Billion People (2019) – Worldometers". www.worldometers.info (engelsk). Hentet 2019-04-27.
  26. ^ Gunnar Luderer et al.: Implications of weak near-term climate policies on long-term mitigation pathways, i: Climatic Change, bind 136, nr. 1, 2016, s. 127–140, doi:10.1007/s10584-013-0899-9.
  27. ^ Volker Quaschning (2013): Regenerative Energiesysteme. Technologie – Berechnung – Simulation. 8. opdaterede udgave, München, s. 53.
  28. ^ Ottmar Edenhofer (2015): King Coal and the queen of subsidies. I: Science 349, Issue 6254, 1286f, doi:10.1126/science.aad0674.
  29. ^ Jack C. Pales og Charles D. Keeling (1965): The concentration of atmospheric carbon dioxide in Hawaii, Journal of Geophysical Research
  30. ^ Björn-Ola Linnér og Henrik Selin (2003): The Thirty Year Quest for Sustainability: The Legacy of the 1972 UN Conference on the Human Environment, artikel ved Annual Convention of International Studies Association, Portland, Oregon, USA, i forbindelse med paneldiskussionen “Institutions and the Production of Knowledge for Environmental Governance” (co-author Henrik Selin), s. 3
  31. ^ Our Common Future, afsnit 27 i rapporten
  32. ^ Panayiota Pyla (2012): "Beyond Smooth Talk". Design and Culture. 4 (3): 273–278.
  33. ^ EIA – US Energy Information Administration
  34. ^ Kyoto-aftalen Arkiveret 8. oktober 2018 hos Wayback Machine – FNs database over aftaler
  35. ^ Larry West (24. juli 2017): What is the Kyoto Protocol?
  36. ^ Mark Kinver (14. december 2015): COP21: What does the Paris climate agreement mean for me? – BBC News
  37. ^ Burnham and others, "Life-cycle greenhouse gas emissions of shale gas, natural gas, coal, and petroleum", Environmental Science and Technology, 17 Jan. 2012, v.46 n.2 p.619-627
  38. ^ a b Klart svar fra 600 klimaforskere: Vi kan gøre det, artikel af Adam Hannestad i Politiken 5. april 2022
  39. ^ "Vurderingsrapport AR6 2022 fra IPCC (FNs klimapanel)" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. april 2022. Hentet 22. april 2022.
  40. ^ IPCC (marts 2023): AR6 Synthesis Report
  41. ^ Anton Schack: Vi må opgive troen på, at vi kan begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader. Interview med Sebastian Mernild, Politiken, 25. marts 2023
  42. ^ Joachim Nielsen (17. april 2014): Vækstpanikken ødelægger vores kreativitet og nytækning, debatindlæg på politiken.dk
  43. ^ Vaclav Smil (28 Jun 2012): A Sceptic looks at Alternative Energy
  44. ^ a b Lomborg alene i verden, artikel i Information 2. juni 2007
  45. ^ Bjørn Lomborg: Planeten har slet ikke brug for Paris-aftalen, artikel i Politiken, 11. juni 2017
  46. ^ a b Lotte Thorsen: Politikerne har fundet et trumfkort i klimadebatten, artikel i Politiken 22. oktober 2023
  47. ^ Johannes Krüger (2021): 32 myter om klimaet du ikke skal hoppe på, Saxo Publish, 380 sider, ISBN 9788740475791, s. 303-306
  48. ^ Søren Beck Nielsen: "There is new technology here that can perform miracles" - The discursive psychology of technological optimism in climate change policy debates, artikel i Journal of Language and Politics, 29 september 2023
  49. ^ a b c [http://designprocessen.dk/baeredygtigt/vind/distribution/  Vindmøllenes historie]
  50. ^ Tvindmøllen på waymarking.com
  51. ^ DONG completes Vindeby removal, renews.biz 6. september 2017
  52. ^ Apt, Keith og Morgan (2007): Promoting Low-Carbon Electricity Production, Issues in Science and Technology
  53. ^ "Conclusion". Worldwide electricity production from renewable energy sources. Paris: Observer. 2012. Retrieved 28 March 2013
  54. ^ [http://www.ren21.net/Portals/0/documents/Resources/GSR/2014/GSR2014_full%20report_low%20res.pdf RENEWABLES 2014 GLOBAL STATUS REPORT]
  55. ^ Paul Gipe (4 April 2013). "100 Percent Renewable Vision Building" Arkiveret 6. oktober 2014 hos Wayback Machine. Renewable Energy World
  56. ^ IPCC (2011): "Special Report on Renewable Energy Sources and Climate Change Mitigation" (PDF). Cambridge University Press, s. 17. Archived from the original (PDF) on 2014-01-11
  57. ^ International Renewable Energy Agency (2012): "Renewable Power Generation Costs in 2012: An Overview" Arkiveret 15. juli 2019 hos Wayback Machine 
  58. ^ Donald W. Aitken (2010): Transitioning to a Renewable Energy Future, International Solar Energy Society, January 2010, s. 3
  59. ^ REN21 (2011): "Renewables 2011: Global Status Report" (PDF). s. 11–13. Archived from the original (PDF) on 2011-09-05
  60. ^ REN21 (2012): Renewables Global Status Report 2012 ArchivedDecember 15, 2012, at the Wayback Machine. s. 17
  61. ^ a b Renewables 2010 Global Status Report, REN21
  62. ^ Francesco Asdrubali, Giorgio Baldinelli, Francesco D’Alessandro, Flavio Scrucca (2015): Life cycle assessment of electricity production from renewable energies: Review and results harmonization. In: Renewable and Sustainable Energy Reviews 42, 1113–1122, doi:10.1016/j.rser.2014.10.082.
  63. ^ L. Clarke m.fl. (juli 2007): Scenarios of Greenhouse Gas Emissions and Atmospheric Concentrations. Sub-report 2.1A of Synthesis and Assessment Product 2.1 by the U.S. Climate Change Science Program and the Subcommittee on Global Change Research, Washington, DC., USA: Department of Energy, Office of Biological & Environmental Research
  64. ^ a b Seth Wynes og Kimberly A. Nicholas (12 juli 2017):  "The climate mitigation gap: education and government recommendations miss the most effective individual actions". Environmental Research Letters
  65. ^ a b Gerardo Ceballos, Paul P. Ehrlich og Rodolfo Dirzo (23 maj 2017): "Biological annihilation via the ongoing sixth mass extinction signaled by vertebrate population losses and declines" Arkiveret 30. juli 2020 hos Wayback Machine. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. Much less frequently mentioned are, however, the ultimate drivers of those immediate causes of biotic destruction, namely, human overpopulation and continued population growth, and overconsumption, especially by the rich. These drivers, all of which trace to the fiction that perpetual growth can occur on a finite planet, are themselves increasing rapidly.
  66. ^ a b Pimm, S. L.; Jenkins, C. N.; Abell, R.; Brooks, T. M.; Gittleman, J. L.; Joppa, L. N.; Raven, P. H.; Roberts, C. M.; Sexton, J. O. (30 May 2014). "The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and protection" (PDF). Science. 344 (6187): 1246752. doi:10.1126/science.1246752. PMID 24876501. Hentet 15 december 2016. The overarching driver of species extinction is human population growth and increasing per capita consumption.
  67. ^ Marc Fleurbaey, Sivan Kartha m.fl. (2014): "Chapter 4: Sustainable Development and Equity". In IPCC. Climate change 2014: mitigation of climate change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change (PDF). Cambridge, UK and New York, NY, USA: Cambridge University Press. ISBN 978-1-107-65481-5. Hentet 2016-06-21
  68. ^ Scarborough, Peter; Appleby, Paul N.; Mizdrak, Anja; Briggs, Adam D.M.; Travis, Ruth C.; Bradbury, Kathryn E.; Key, Timothy J. (juli 2014): "Dietary greenhouse gas emissions of meat-eaters, fish-eaters, vegetarians and vegans in the UK" (Webside ikke længere tilgængelig) (PDF). Climatic Change. 125 (2): 179–192. doi:10.1007/s10584-014-1169-1. PMC 4372775 . PMID 25834298. Hentet 2016-06-21
  69. ^ Fiona Harvey (21 marts 2016): "Eat less meat to avoid dangerous global warming, scientists say". The Guardian. Hentet 2016-06-20
  70. ^ Oliver Milman (20 juni 2016): "China's plan to cut meat consumption by 50% cheered by climate campaigners". The Guardian. Hentet 2016-06-20
  71. ^ Damian Carrington (7 november 2016): "Tax meat and dairy to cut emissions and save lives, study urges". The Guardian. London, United Kingdom. ISSN 0261-3077. Hentet 2016-11-07
  72. ^ Springmann, Marco; Mason-D'Croz, Daniel; Robinson, Sherman; Wiebe, Keith; Godfray, H Charles J; Rayner, Mike; Scarborough, Peter (7 november 2016): "Mitigation potential and global health impacts from emissions pricing of food commodities". Nature Climate Change. Bibcode:2017NatCC...7...69S. doi:10.1038/nclimate3155. ISSN 1758-678X.
  73. ^ Beyond Tailpipe Emissions: Results
  74. ^ "Dansk Industri: Grøn Omstilling – Transport kan og skal bidrage, januar 2013" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2019. Hentet 12. februar 2019.
  75. ^ Lasse Danielsen og Jens Hartmann: En lavmælt hvinen som fra en hidsig støvsuger, artikel i Politiken PS, 5. maj 2019
  76. ^ Mark Diesendorf (2007): Greenhouse Solutions with Sustainable Energy, UNSW Press, p. 86
  77. ^ Diesendorf (2007), s. 87
  78. ^  "Loading Order White Paper" Arkiveret 28. januar 2018 hos Wayback Machine (PDF). Hentet 2010-07-16
  79. ^ Sanne Wittrup (3. november 2017): Stille revolution giver energibonus i hele EU, artikel i Ingeniøren
  80. ^ Sophie Hebden (2006-06-22): "Invest in clean technology says IEA report" Arkiveret 26. september 2007 hos Wayback Machine. Scidev.net. Hentet 2010-07-16
  81. ^ "Få info om og svar på de fleste spørgsmål om strøm | NRGi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 31. marts 2018. Hentet 31. marts 2018.
  82. ^ Sanne Wittrup: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling. Artikel i Ingeniøren, 18. august 2017
  83. ^ Obringer m.fl. (2021): The overlooked environmental footprint of increasing Internet use, Resources, Conservation & Recycling, bind 167
  84. ^ Spar på video, artikel i Weekendavisen, 19. februar 2021
  85. ^ omtale af J-F Bastin m.fl. (2019): The global tree restoration potential, artikel i Science
  86. ^ Massiv satsning på nye træer kan fjerne enorme mængder af kulstof, artikel af Lasse Foghsgaard i Politiken, 2019-07-07
  87. ^ Løsningen på klimakrisen er mere simpel end man skulle tro, afslører ny rapport - TV 2
  88. ^ a b c d Den grønne omstillings sorte bagside, artikel af Kristian Herlufsen og Christian Garde i Samvirke, september 2022, s. 20-28
  89. ^ desertec
  90. ^ Bo Lidegaard (4. november 2017): Hvad er svaret, når vi får at vide, at koncentrationen af CO2 vokser? Artikel i Politiken
  91. ^ Electricity usage of a Cell Phone Charger – Energy Use Calculator
  92. ^ Renewables 2015 Global Status Report – fra ren21.net
  93. ^ Siemens, Gamesa Merge Units to Form World’s Biggest Wind-Turbine Maker – Bloomberg

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Internationalt

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grøn_omstilling&oldid=11800819"