Spring til indhold

Henri Pélissier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henri Pélissier
Personlig information
Fulde navnHenri Pélissier
FødtJean Henri Auguste Pélissier Rediger på Wikidata
22. januar 1889
18. arrondissement i Paris Rediger på Wikidata
LandFrankrig
Død3. februar 1935 (46 år)
Dampierre-en-Yvelines Rediger på Wikidata
Gravstedcimetière Pierre-Grenier Rediger på Wikidata
SøskendeFrancis Pélissier Rediger på Wikidata
Holdinformation
DisciplinLandevej
Professionelle hold
ÅrHold Rediger på Wikidata
1914Peugeot-Wolber
1919–1921La Sportive
Store sejre
Tour de France, samlet sejr
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Henri Pélissier (22. januar 18891. maj 1935) var en fransk cykelrytter, som vandt Tour de France i 1923. Udover sine 29 karrieresejre, var han kendt for sin årelange fejde med tourgrundlæggeren Henri Desgrange og for sin protester mod de miserable betingelser, som rytterne måtte køre under på hans tid.

Pélissier var en af fire brødre, som alle blev professionelle cykelryttere. Han blev professionel i 1911 og samlede flere vigtige sejre før 1. verdenskrig, deriblandt Milano-San Remo i 1912 og tre Tour de France-etaper i 1914.

Efter krigen genoptog han cyklingen, vandt Paris-Roubaix i 1919 og deltog i Touren de fem følgende år i træk. Umiddelbart før 1921-udgaven af Paris-Roubaix krævede Henri og hans broder Francis af deres sponsor, at denne skulle betale dem mere end den almisse, som rytterne normalt måtte leve med. Kravet blev afvist, og de valgte at køre løbet som uafhængige uden støtte fra et hold. Desgrange svor, at ingen af dem nogensinde mere ville komme på forsiden af hans avis l'Auto, men måtte æde sine ord i sig igen, da Henri vandt.

I 1923, efter endnu et anfald, skrev Desgrange: "Pélissier vil aldrig vinde Touren. Han ved ikke, hvordan man lider". Kort efter vandt Pélissier nemt Touren. Det følgende år trak han sig ud af Touren på grund af en straf, han fandt uretfærdig.

I et interview protesterede han igen mod Tour-betingelserne; han udtalte: "Vi bliver behandlet som dyr i et cirkus". Reporteren Albert Londres opfandt betegnelsen landevejens straffefanger, som siden er blevet brugt om cykelryttere

Pélissier var kendt for at være stridslysten og hidsig. Ofte prøvede han også at ophidse holdkammerater og andre ryttere i feltet.

Efter indstillingen af karrieren i 1928 medførte hans kamplystne personlighed en hurtig forringelse af hans liv. I 1933 kunne hans kone Léonie ikke længere holde ud af leve med ham og skød sig selv. To år senere skød hans nye kæreste, Camille Tharault, ham med den samme pistol, fordi han havde ridset hende med en kniv under et skænderi.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]