Impuls (fysik)
- For alternative betydninger, se Impuls. (Se også artikler, som begynder med Impuls)
Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt. Impulsen er brugbar, da den for enhver proces i et lukket inertialsystem er konstant. I klassisk mekanik afhænger impuls af masse og hastighed, mens det i relativistisk mekanik også er muligt at tilskrive en impuls til fotonen og andre partikler uden hvilemasse.
Impuls i klassisk mekanik
[redigér | rediger kildetekst]I klassisk mekanik er impulsen givet ved:
hvor er massen, og er hastigheden.
Impuls og impulsændring
[redigér | rediger kildetekst]Undertiden definerer man størrelsen I som ændringen (efter en periode med indvirkning af kræfter) i impuls p, altså
Det kan føre til forvirring at størrelsen I sommetider blot kaldes impuls. Men normalt menes der med "impuls" den absolutte bevægelsesmængde p.
Advarsel: På engelsk er det kun størrelsen I=Δp der kaldes impulse; den vigtigere og mere benyttede impuls p kan kun kaldes momentum (en:Momentum) på dette sprog. Dette har intet med det danske ord (kraft)moment at gøre.
Newtons 2. lov
[redigér | rediger kildetekst]Vigtigheden og oprindelsen af begrebet impuls p er Newtons 2. lov der udsiger
hvor F er den summerede kraft, og t er tiden.
Udledningen af dette forhold kan vises mere detaljeret:[1]
Af Newtons 2. lov vides det at
hvor a er vektoren acceleration, F er vektoren kraft, og m er skalaren masse.
<=> Ved at multiplicere med masse på begge side, isolerer man F sådan:
<=> Da acceleration er defineret som ændringen af hastighed pr. tidsenhed, kan acceleration opskrives som den differentierede hastighed:
<=> Man mulitplicerer m med tælleren:
<=> Her finder man, at tælleren så opfylder førnævnte definition af impuls. Dvs. at man indsætter p i stedet for m·v sådan:
Det er dermed også vist, at kraften, der påvirker en partikel, er impulsændringen over tid.[1]
Impuls i relativistisk mekanik
[redigér | rediger kildetekst]Den relativistiske impuls er relateret til hastigheden , lysets hastighed og massen af et objekt. Impuls er givet ved:
hvor er massen (også kaldet hvilemassen), er hastigheden, og er Lorentzfaktoren givet ved:
hvor er lysets hastighed.
For lave hastigheder er en masses impuls tilnærmelsesvis givet ved den klassiske formel.
Fotoners impuls
[redigér | rediger kildetekst]Objekter uden hvilemasse som f.eks. fotoner (elektromagnetisk stråling) besidder også impuls; formlen er:
hvor
- p er størrelsen af impulsen i kg·m/s = J·s/m.
- h er Plancks konstant ca. h = 6,63 · 10-34 J·s.
- f er lyskvantens frekvens i hertz Hz = s-1.
- c er lysets hastighed i m/s; c = 299.792.458 m/s = 2,99792458 · 108 m/s.
Masseløse objekters impuls, som fx fotoners, indgår i Einsteins komplette relativistiske energiformel:
hvor m er massen og p er impulsen.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]Fodnoter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Brydensholt, Morten; Gjøe, Tommy; Jessen, Claus; Keller, Ole; Møller, Jan; Vaaben, Jens. Orbit BA (1. e-bogsudgave), Systime A/S 2006, s. 315. ISBN 87-616-1402-5.