Spring til indhold

Jenő Dalnoki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jenő Dalnoki
Personlig information
Fulde navn Jenő Dalnoki
Født 12. december 1932
Ungarn Budapest, Ungarn
Død 4. februar 2006
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
Position Forsvarsspiller
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1950–1966 Ferencvárosi TC
Landshold
1952–1961 Ungarn Ungarn 14 (0)
Træner for
1970 Ferencvárosi TC
1973–1978 Ferencvárosi TC
1982–1984 Tatabányai Bányász
1985–1987 Ferencvárosi TC
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jenő Dalnoki (født 12. december 1932 i Budapest, død 4. februar 2006 smst.) var en ungarsk fodboldspiller (forsvarer) og -træner og olympisk guldvinder med Ungarns landshold.

Aktiv klubkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Dalnoki spillede på klubplan hele sin karriere for Ferencvaros i hjemlandet. Han var med til at blive ungarsk mester i 1963 og 1964, vinde pokalturneringen i 1958 og Inter-Cities Fairs Cup i 1965.[1]

Han spillede mellem 1952 og 1961 14 kampe for det ungarske landshold. Han var med på holdet ved OL i 1952 i Helsinki, og her spillede han kun med i kampen i kvalifikationsrunden, hvor Ungarn vandt 2-1 over Rumænien. Holdet fortsatte med sejre over Italien, Tyrkiet og i semifinalen over Sverige med 6-0. I finalen blev det til en 2-1-sejr over Jugoslavien, og Ungarn fik dermed guld.[2][1]

De følgende år, hvor Ungarn var en stormagt i fodboldens verden, fik Dalnoki kun få kampe, inden han var med på holdet til OL i 1960 i Rom. Her spillede han alle holdets kampe,[1] der begyndte med tre sikre sejre i gruppespillet og dermed deltagelse i semifinalen. Her var holdet storfavoritter mod Danmark, men blev besejret med 0-2; Danmark tabte derpå finalen mod Jugoslavien, mens Ungarn i bronzekampen mod Italien vandt med 2-1 og dermed fik bronze.[3]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter sit karrierestop var Dalnoki træner for, størstedelen af tiden for sin gamle klub, Ferencvaros. Her stod han bag det ungarske mesterskab i 1973, tre pokalsejre samt europacuppen for pokalvindere i 1975. Han var desuden i en periode assistenttræner på det ungarske landshold og træner for U/21-holdet.[1]

Efter hans død blev der oprettet et ungdomsakademi i Budapest opkaldt efter Dalnoki.[1]

  1. ^ a b c d e Jenő Dalnoki, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024
  2. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024
  3. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]