Københavns Domhus
Københavns Domus står på Nytorv i København. Det blev bygget i årene 1805 til 1815 med C.F. Hansen som arkitekt.[1] Det blev oprindeligt bygget som et kombineret rådhus og domhus og erstattede det gamle rådhus mellem Gammeltorv og Nytorv, som brændte under Københavns brand i 1795.
Bygningen fungerede som rådhus indtil det nuværende rådhus på Rådhuspladsen blev taget i brug i 1903. Siden 1905 har Københavns Byret holdt til i bygningen på Nytorv.[2] Den er udført i nyklassisk stil med seks joniske søjler i indgangspartiet. På siden af huset er bygget en portal over Slutterigade til arresthuset, som blev opført samtidig med domhuset også af C.F. Hansen. Domhuset er tegnet med inspiration fra Andrea Palladios villaer i Vicenza.
På domhuset ses indskriften "Med lov skal man land bygge", som stammer fra Jyske Lov, mens der på arresthuset står "For almeen sikkerheden".
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ KØBENHAVNS DOMHUS. ronnowarkitekter.dk. Hentet 9/11-2023
- ^ Domhuset, Nytorv, København. Bygningsstyrelsen. Hentet 9/11-2023