Linus Pauling
Linus Pauling | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 28. februar 1901 Portland, Oregon, USA |
Død | 18. august 1994 (93 år) Big Sur, Californien, USA |
Dødsårsag | Prostatakræft |
Nationalitet | Amerikansk |
Bopæl | Corvallis Big Sur (til 1994) Lake Oswego |
Ægtefælle | Ava Helen Pauling |
Barn | Peter Pauling |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | California Institute of Technology (til 1925), Oregon State University (1917-1922) |
Elev af | Arnold Sommerfeld |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh, Royal Society (fra 1948), Académie des sciences, Det internationale akademi for kvantemolekylærvidenskab, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1958) med flere |
Beskæftigelse | Biofysiker, kristallograf, universitetsunderviser, fredsaktivist, fysiker, aktivistisk investor, biokemiker, kemiker, esperantist |
Fagområde | Fysisk kemi, kvantekemi, biokemi |
Arbejdsgiver | California Institute of Technology (1927-1963), Linus Pauling Institute, Stanford University (1969-1975), University of California, San Diego (1967-1969), Oregon State University |
Arbejdssted | Palo Alto (1969-1974) |
Elever | Jerry Donohue, Martin Karplus |
Bevægelse | Ateisme |
Påvirket af | Irwin Stone, Walter Heinrich Heitler |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Chemical Pioneer Award, doctorat honoris causa de l'université de Toulouse (1949), æresdoktor ved Sorbonne (1948), Medal for Merit (1948), Guggenheim-Stipendium (1926, 1965) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen for kemi & Nobelprisen for fred 1954 & 1962 |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Linus Paulings hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobels fredspris 1962 |
Nobelprisen i kemi 1954 |
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Pauling var pioner indenfor anvendelsen af kvantemekanik i kemien og blev i 1954 tildelt Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at beskrive kemiske bindingers natur. Han gav også vigtige bidrag til bestemmelsen af proteinstrukturer og var en af grundlæggerne af molekylær biologi. Pauling modtog Nobels fredspris i 1962 for sin kamp mod atomprøvesprængninger på jordoverfladen og blev således den eneste person i historien, der individuelt har modtaget Nobelprisen på mere end et felt (Marie Curie fik Nobelpriser i fysik og kemi, men delte den første og vandt den anden individuelt; John Bardeen vandt to Nobelpriser, men begge var i fysik, og begge var delt; Frederick Sanger vandt to Nobelpriser i kemi). Senere i sit liv blev han fortaler for regelmæssig indtagelse af store mængder C-vitamin, en kur som forskning nu indikerer, der kan være medicinsk belæg for[1].
Linus Pauling Award er opkaldt efter ham.
Linus Paulings vej på Frederiksholmen ved H.C.Ørstedværket er ligeledes opkaldt efter ham.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Discovery shows new vitamin C health benefits". Science Daily. 12. januar 2005.
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Linus Pauling 1954 på nobelprize.org
- Linus Pauling 1962 på nobelprize.org
- An interview with Linus Pauling.