Lise Bertelsen
Lise Bertelsen | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. november 2022 | |
Valgkreds | Vestjyllands Storkreds |
Personlige detaljer | |
Født | 8. september 1975 (49 år) |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Lise Bertelsen (født 8. september 1975 i Aarhus) er en dansk politiker som har været medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti siden 2022. Hun er desuden medlem af kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune.[1]
Bertelsen er født i 1975 i Aarhus som datter af praktiserende læge Paul Jørgensen og sygeplejerske Mona Jørgensen. Hun er specialpædagog fra Viborg Seminariet i 1999 og har uddannelser i kognitive behandlingsformer (Aarhus Universitetshospital 2010) og autisme diagnostisk observation (Center for Autisme, København 2011). Hun blev master i vejledning/programme in guidance fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Emdrup 2014. Bertelsen var været ansat som specialpædagog i børne- og ungdomspsykiatri ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Viborg siden 1999,[1] men tog orlov fra jobbet efter hun blev valgt til Folketinget.[2]
Bertelsen blev valgt til kommunalbestyrelsen i Viborg Kommune ved kommunalvalget 2021 og valgt til Folketinget ved folketingsvalget 2022.[3] Hun har særlig interesse for sundhed, psykiatri og ældreområdet.[3] Efter valget blev hun kommunalordfører, forskningsordfører, uddannelsesordfører, undervisningsordfører og psykiatriordfører for Det Konservative Folkeparti i Folketinget.[2] Hun fortsætter i byrådet i Viborg sideløbende med sit folketingsarbjede.[2]
Lise Bertelsen er gift med Claus Bertelsen, som er direktør for Peter Larsen Kaffe.[3] Ægteparret bor i Viborg og har tre børn.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Lise Bertelsen (KF), Folketinget, 11. januar 2023, hentet 1. februar 2023
- ^ a b c Andreas Søndergaard (3 jan. 2023), "Nu har Viborgs nye folketingsmedlem fået sine poster: - Det tænder virkelig en ild i mig", Viborg Stifts Folkeblad, hentet 1. februar 2023
- ^ a b c Andreas Søndergaard (2. november 2022), "Vild udvikling: Stolt og storsmilende Lise Bertelsen kommer alligevel i Folketinget", Viborg Stifts Folkeblad, hentet 1. februar 2023