Morten Kvist
| Morten Kvist | |
|---|---|
| Født | 1955  Varde, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1984) |
| Medlem af | Etisk Råd (2003-2010) |
| Beskæftigelse | Præst |
| Arbejdsgiver | Askov Højskole (1993-1998) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Morten Kvist (født 1955 i Varde[1]) er en dansk valgmenighedspræst og samfundsdebattør.
Kvist blev teologisk kandidat i 1984 fra Københavns Universitet. Han blev herefter præst ved Ryslinge Frimenighed frem til 1993. Mellem 1993 og 1998 var Kvist forstander på Askov Højskole, hvorefter han blev ansat som præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder. Fra 2003 til 2010 var han medlem af Det Etiske Råd. Kvist var også engageret i det senere nedlagte Islamkritisk Netværk i Folkekirken.[2][3]
Morten Kvist har bidraget med adskillige artikler til Kristeligt Dagblad og tilhørende websites.[4] I artiklerne har han berørt emner så som bøn[5] og skole-kirke-forholdet.[6]
I 2018 blev han af kirkeminister Mette Bock valgt til at stå for prædiken i Christiansborg Slotskirke ved åbningen af Folketinget. Flere politikere anså valget som kontroversielt med baggrund i Kvists holdninger omkring homoseksuelle, og et citat fra 2008 i Politiken blev fremdraget, hvor han i en kommentar i forbindelse med godkendelsen af homoseksuelle par som plejefamilier blev citeret for bl.a. at sige "Hvad med de pædofile – har de også rettigheder? De pædofile har et stærkt behov for at være sammen med børn, skal de så have lov til det?".[3] I protest valgte SF's folketingsmedlemmer af boykotte Folketingets gudstjeneste.[7] Åbningsprædikens tema var centreret omkring nåden og Kvist lod lignelsen om den fortabte søn eksemplificere begrebet.[8] Kvist klagede efterfølgende i en kronik i Kristeligt Dagblad over mediebehandlingen, som han fandt unuanceret,[9] og fik medhold af rektor på Journalisthøjskolen Jens Otto Kjær Hansen i, at behandlingen i medierne havde været unuanceret og bevidst udeladt citater, som ville stille sagen i et mere nuanceret lys.[10]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Et kulturliv med ånd og magiske øjeblikke". Kristeligt Dagblad. 2. november 2009. Hentet 1. oktober 2018.
- ^ Line Vaaben (23. oktober 2009). "Højskolemanden i Det Etiske Råd". Kristeligt Dagblad.
- ^ a b Rikke Gjøl Mansø (20. september 2018). "Minister får skarp kritik for "kontroversielt" valg af præst til Folketingsgudstjeneste". DR.
- ^ "Seneste artikler skrevet af Morten Kvist".
- ^ Morten Kvist (23. maj 2018). "Det beder vi om i Fadervor". kristendom.dk.
- ^ Morten Kvist (15. marts 2013). "Folkekirken kan blive nødt til at oprette egne friskoler". religion.dk.
- ^ Rikke Gjøl Mansø (1. oktober 2018). "SF boykotter åbningsgudstjeneste i protest mod ministers præstevalg". DR.
- ^ Morten Kvist (2. oktober 2018). "Vi skal lære at se nåde overalt". Kristeligt Dagblad.
- ^ Morten Kvist: "Morten Kvist: Medier og politikere fastholdt en forkert historie om mig", Kr. D. 13.11.2018, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/medier-og-politikere-fastholdt-en-forkert-historie-om-mig
- ^ Jens Otto Kjær Hansen: "Rektor på Journalisthøjskolen: Vi må diskutere, om journalistikken nærer populismen", Kr. D. 19.11.2018, https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/vi-maa-diskutere-om-journalistikken-naerer-populismen