Spring til indhold

Nordisk Råd

Koordinater: 55°40′39.9″N 12°34′52.1″Ø / 55.677750°N 12.581139°Ø / 55.677750; 12.581139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordisk Råd
  • Nordisk Råd (dansk)
  • Pohjoismaiden neuvosto (finsk)
  • Norðurlandaráð (islandsk)
  • Nordisk råd (norsk)
  • Nordiska rådet (svensk)
  • Norðurlandaráðið (færøsk)
  • Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiit (grønlandsk)
Nordisk Råds flag
Flag
Medlemsstater og regioner i Nordisk Råd (blå).
Medlemsstater og regioner i Nordisk Råd (blå).
HovedsædeDanmark København
Arbejdssprog
TypeMellemstatslig organisation
Medlemskab
8 stater / territorier
Ledere
• Direktør
Færøerne Kristina Háfoss[1]
Norge Jorodd Asphjell[2]
• Vicepræsident
Island Oddný Harðardóttir[3]
• Generalsekretær for Ministerrådet
Finland Paula Lehtomäki [4]
• Formandskab for Ministerrådet
Island Island
Etableret
• Nordisk Råd stiftet
12. februar 1953
1. juli 1962
• Nordisk Ministerråd og Sekretariat stiftet
Juli 1971
Areal
• Total
3.493.000 km2 
• Uden Grønland
1.318.412 km²
Befolkning
• Anslået 2017
27,06 millioner [5]
• Tæthed
7,2/km²
Uden Grønland:
18,9/km2 
Valuta
5 valutaer
Hjemmeside
www.norden.org

Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde. Nordisk Råd er den parlamentariske pendant til Nordisk Ministerråd, som er regeringernes samarbejdsorgan.

Nordisk Råd blev oprettet i 1952 og omfatter de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de tre selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Danmark, Island, Norge og Sverige blev medlemmer af Nordisk Råd, da rådet blev dannet i 1952. Finland blev medlem i 1955, Færøerne og Åland i 1970 og Grønland i 1984.[1] Rammerne for Nordisk Råd er fastlagt i Helsingforsaftalen fra 1962. Rådets formål er at bevare og udvikle det nordiske samarbejde inden for retsvæsen, kultur, samfærdsel, miljø, sociale og økonomiske forhold.

Nordisk Råd tager initiativer og er rådgivende i spørgsmål der vedrører det officielle nordiske samarbejde. Rådets beslutninger er ikke bindende for medlemslandene og skal således først godkendes i de nationale parlamenter.

Sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]

Nordisk Råd består af 87 medlemmer. Rådsmedlemmerne sidder i landenes parlamenter og udvælges af parlamenterne efter forslag fra partigrupperne. Der afholdes ikke direkte valg til Nordisk Råd.[1]Nordisk Råds hjemmeside kan man se listen over de aktuelle medlemmer.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har 20 medlemmer hver. To af Danmarks repræsentanter kommer fra Færøerne og Grønland, mens to af Finlands repræsentanter kommer fra Åland. Island har syv medlemmer.[1] Sammensætningen af Nordisk Råd er således:

  • Danmark (16)
    • Færøerne (2)
    • Grønland (2)
  • Finland (18)
    • Åland (2)
  • Island (7)
  • Norge (20)
  • Sverige (20)

Nordisk Råd, som ledes af Præsidiet, samles til to årlige møder, temasessionen og den ordinære session, hvor de nordiske parlamentarikere tager beslutninger om forhold, som man ønsker, at de nordiske regeringer skal finde løsninger på.[1]

På den ordinære session vælges desuden præsidenten, vicepræsidenten og medlemmerne af Præsidiet for det kommende år. Præsidentskabet roterer mellem landene. Den ordinære session afholdes i det land som har præsidentskabet for Nordisk Råd Temasessionen, som afholdes hvert forår, afholdes i det land, som har formandskabet for Nordisk Ministerråd.[1]

Udvalg og partigrupper

[redigér | rediger kildetekst]

Derudover foregår rådets arbejde mellem sessionerne i de fire udvalg:

  • Udvalget for Kundskab og Kultur.[6]
  • Udvalget for velfærd [7]
  • Udvalget for Vækst og Udvikling[8]
  • Udvalget for et holdbart Norden[9]

Og i de fem partigrupper:

En partigruppe i Nordisk Råd kræver mindst fire medlemmer fra mindst to lande[14]. En del af Nordisk Råds medlemmer er ikke tilknyttet nogen partigruppe. I Danmarks delegation gælder dette Nye Borgelige.

Rådet ledes af et præsidium på 15 medlemmer. Præsidenten vælges for et år ad gangen af plenarforsamlingen. Præsidentposten går på skift mellem de fem lande i denne rækkefølge: Sverige, Island, Danmark, Finland og Norge.

Præsidiets vigtigste opgaver er:

  • at behandle overordnede politiske og administrative sager
  • at behandle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål
  • at have kontakt til nærområder samt regionale og internationale organisationer.
  • Nordisk Råds budget

Rådsdirektører

[redigér | rediger kildetekst]
  • Emil Vindsetmoe, Norge 1971-1973
  • Helge Seip, Norge 1973-1977
  • Gudmund Saxrud, Norge 1977-1982
  • Ilkka-Christian Björklund, Finland 1982- 1987
  • Gehard af Schultén, Finland 1987-1989
  • Jostein Osnes, Norge 1990-1994
  • Anders Wenström, Sverige 1994-1996
  • Berglind Asgeirsdóttir, Island 1996-1999
  • Frida Nokken, Norge 1999-2007
  • Jan-Erik Enestam, Finland 2007-2013
  • Britt Bohlin, Sverige, 2014-2021
  • Kristina Háfoss, Færøerne, 2021-[15]

Nordisk Råds sekretariat ligger i København på samme adresse som Nordisk Ministerråds sekretariat og Nordisk Kulturfond. Derudover har hver delegation et sekretariat i de nationale parlamenter.

Nordisk Råd finansieres af bidrag fra de nordiske parlamenter. Det samlede budget er på 36.000.000 danske kroner i 2019.

Nordisk Råds priser

[redigér | rediger kildetekst]

Nordisk Råd uddeler hvert år følgende priser:

Priserne er på 350.000 danske kroner og uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session

  1. ^ a b c d e f Om Nordisk Råd | Nordisk Samarbejde
  2. ^ Jorodd Asphjell ny president for Nordisk råd
  3. ^ Oddný Harðardóttir, Nordisk Råds vicepræsident 2020 | Nordisk Samarbejde
  4. ^ https://www.norden.org/da/information/generalsekretaeren
  5. ^ Nu over 25 millioner indbyggere i Norden (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Udvalget for Kundskab og Kultur
  7. ^ Udvalget for velfærd
  8. ^ Udvalget for Vækst og Udvikling
  9. ^ Udvalget for et holdbart Norden
  10. ^ Den socialdemokratiske gruppe
  11. ^ Den konservative gruppe
  12. ^ Nordisk Frihed,
  13. ^ Nordisk grønt Venstre
  14. ^ norden.org
  15. ^ "Færøernes Kristina Háfoss bliver ny direktør for Nordisk Råd". norden.org. Nordisk Råd. 14. december 2020. Hentet 15. december 2020.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°40′39.9″N 12°34′52.1″Ø / 55.677750°N 12.581139°Ø / 55.677750; 12.581139