Oleksandr Martjenko
Oleksandr Martjenko | |
---|---|
Født | 12. januar 1968 (56 år) Kherson, Ukraine |
Højde | 197 cm |
Vægt | 85 kg |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltsculler, roning ved sommer-OL 1996 - mændenes dobbeltfirer, roning ved sommer-OL 2000 - mændenes dobbeltfirer |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æret mester i idræt i Sovjetunionen |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Oleksandr Mikolajevitj Martjenko (på ukrainsk: Олександр Миколайович Марченко) (født 12. januar 1968 i Kherson) er en ukrainsk tidligere roer.
Rokarriere
[redigér | rediger kildetekst]Martjenkos første store internationale resultat kom for Sovjetunionen ved OL 1988 i Seoul, hvor han roede dobbeltsculler sammen med Vasilij Jakusja. De vandt deres indledende heat og deres semifinale, inden de i finalen fik bronze, besejret af Nico Rienks og Ronald Florijn fra Nederlandene, som vandt guld, samt af schweizerne Ueli Bodenmann og Beat Schwerzmann, som tog sølvmedaljerne.[1]
Efter opløsningen af Sovjetunionen stillede han op for Ukraine, og i 1993 var han en del af denne nations dobbeltfirer, der vandt VM-sølv, en bedrift de gentog året efter.[2] Ved OL 1996 i Atlanta blev han i samme bådtype nummer syv efter at have vundet B-fialen,[3] og året efter vandt han VM-bronze, mens det i 1999 blev til endnu en VM-sølvmedalje.[2] Hans sidste store internationale konkurrence var OL 2000 i Sydney, hvor hans dobbeltfirer blev nummer seks.[3]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1988: Bronze i dobbeltsculler
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Double Sculls, Men, olympedia.org, hentet 13. oktober 2024
- ^ a b Oleksandr Marchenko, worldrowing.com, hentet 13. oktober 2024
- ^ a b Oleksandr Marchenko, olympedia.org, hentet 13. oktober 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Oleksandr Martjenkos profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Oleksandr Martjenkos profil på Olympedia (engelsk)
- Oleksandr Martjenkos profil på FISA (engelsk)