Spring til indhold

Ryomgård Station

Koordinater: 56°22′48.3″N 10°30′2″Ø / 56.380083°N 10.50056°Ø / 56.380083; 10.50056
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ryomgård Station
Ryomgård Station (2019)
Overblik
Land Danmark
Stationstype Krydsningsstation
Adresse Jernbanegade 12
8550 Ryomgård[1]
Kommune Syddjurs Kommune
Jernbane Grenaabanen
Nabostationer Kolind Station, Thorsager Station Rediger på Wikidata
Forkortelse[2]
Afstand 40,1 km fra Aarhus H[2]
Meter over havet 8,9[3]
Perron(er) 2
Perronspor 2
Transport
Operatører Keolis
Togforbindelser L1
Oversigtskort
Ryomgård Station ligger i Midtjylland
Ryomgård Station
Ryomgård Station
Ryomgård Stations beliggenhed i Danmark

Ryomgård Station er en letbanestation og tidligere jernbanestation i byen RyomgårdDjursland i Østjylland. Stationen ligger på Grenaabanen mellem Aarhus og Grenaa, der nu er en del af Aarhus Letbane.[1] Stationen åbnede i 1876 og var i mange år Djurslands vigtigste jernbaneknudepunkt.

Østjyske Jernbane

[redigér | rediger kildetekst]
Ryomgård Station i 1890.

Østjyske Jernbane åbnede jernbanestrækningen Randers-Ryomgård-Grenaa 26. august 1876 og strækningen Aarhus-Ryomgård 1. december 1877. Begge strækninger blev i 1885 overtaget af DSB.

2. maj 1971 blev Randers-Ryomgård-banen nedlagt, dog med godstrafik Randers-Pindstrup frem til 1993. Grenaabanen (Aarhus-Grenaa) blev drevet videre af DSB indtil 2012, hvor den sammen med Odderbanen indgik i Aarhus Nærbane, så der kom gennemgående tog mellem Grenaa og Odder.

Gjerrildbanen

[redigér | rediger kildetekst]
Ryomgård Station med Gjerrildbanens perron i 1911.

5. december 1911 åbnedes privatbanestrækningen Ryomgård-Gjerrild, som 27. juni 1917 blev forlænget fra Gjerrild til Grenaa. Gjerrildbanen benyttede DSB's station og havde sin egen 100 m lange perron ved hovedsporet, som gik videre til en drejeskive på 6½ m. Herfra gik to spor med omløbsmulighed til kulgården og den enkeltsporede remise, der havde overnatningsrum for togpersonalet.

Stationens vandtårn var ikke stort nok til at forsyne både DSB og Gjerrildbanen, så man opførte et nyt, som stadig findes og er byens vartegn. 30. juni 1956 blev Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane (RGGJ) nedlagt.

Aarhus Letbane

[redigér | rediger kildetekst]
Ryomgård Station i 2020.

Nærbanen blev lukket for ombygning til letbane 27. august 2016.[4] Det var forventet, at Grenaabanen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018,[5] men på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen udskudt på ubestemt tid.[6] Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen fandt sted 30. april 2019.[7][7][8]

I forbindelse med ombygningen valgte Syddjurs Kommune at renovere stationen og omdanne den til en trafikterminal for busser og letbane. Det medførte udskiftning af alt stationsinventaret og installering af toiletter.[9]

Djurslands Jernbanemuseum

[redigér | rediger kildetekst]

I 1981 oprettedes Djurslands Jernbanemuseum, som fik til huse i det tidligere postkontor i stationsbygningen. Museet manglede snart plads til de mange effekter, men erhvervede i 1995 med kommunal støtte stationens tidligere lokomotivremise, så der også er plads til rullende materiel foruden togpersonaleuniformer, fotografier, modelbaner m.v. Museet er siden 2007 en afdeling af Dansk Jernbane-Klub.

  1. ^ a b "Letbanen - Ryomgård". Midttrafik. Hentet 20. oktober 2022.
  2. ^ a b Sporplaner for Aarhus Letbane, gyldige fra 29. april 2019.
  3. ^ "Boligrapport". DinGeo.
  4. ^ Midtjyske Jernbaner/Aarhus Nærbane af Ole-Chr. Munk Plum. Jernbanen 5/2016, s. 18.
  5. ^ Aarhus Letbane åbner den 23. september, Aarhus Letbane, 28. april 2017.
  6. ^ Derfor bliver åbningen af Odder- og Grenaabanen forsinket, Aarhus Letbane, 29. januar 2018.
  7. ^ a b Letbanen åbner for passagerdrift til Grenaa 30. april, Aarhus Letbane, 25. april 2019.
  8. ^ Endelig ruller letbanen fra Djursland med de første passagerer af Flemming Nielsen og Sarah Friis Elkjær. dr.dk, 30. april 2019.
  9. ^ Nyhedsbrev #35, Aarhus Letbane, 13. december 2018.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

56°22′48.3″N 10°30′2″Ø / 56.380083°N 10.50056°Ø / 56.380083; 10.50056


Ryomgård

  Foregående station     Aarhus Letbane     Efterfølgende station  
mod Odder
L1
Kun til Odder i myldretiden
mod Grenaa
L1
Fortsætter til Grenaa i myldretiden