Savhvepse

Savhvepse (Symphyta)
Savhvepse (Symphyta)
	Tenthredo mesomela
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Klasse	Insecta (Insekter)
Orden	Hymenoptera (Årevinger)
Underorden	Symphyta (Savhvepse); Gerstaecker, 1867
	Hjælp til læsning af taksobokse

Savhvepse eller Træ- og bladhvepse (Symphyta) er en underorden i insektordenen Årevingede (Hymenoptera) og omfatter omkring 10 000^[2] arter. Det videnskabelige navn Symphyta kommer fra latin og betyder "sammenføjet", hvilket refererer til fraværet af den tydelige tilspidsning (hvepsetalje) i overgangen mellem bag- og mellemkroppen, der karakteriserer den anden underorden inden for de årevingede, stilkhvepse (Apocrita). Savhvepse forekommer hovedsageligt i områder med et tempereret klima. Troperne er betydeligt fattigere med hensyn til arter i denne gruppe. I Danmark omfatter underordenen 10 familier med i alt 460 arter. Familien Tenthredinidae omfatter 368 arter (80 % af underordenens danske arter).^[3]

Beskrivelse

Almindelig fyrrehveps (*Diprion pini*) er et skadedyr i skovbruget.

Savhvepse har et bredt hoved og normalt en bred ryg. Hunnen har ofte et langt æglægningsrør, som hun lægger sine æg med i levende plantevæv (blade, nåle, bladstilke, skud, træ osv.), som så danner føde til larverne. Hunnernes æglæggende apparat er savtandet, hvilket har givet navn til underordenen. Normalt lægger hunnen kun et æg for hver "boring" i værtsplanten. Det første bagkropssegment er veludviklet hos voksne individer og lige så bredt og tykt som de øvrige segmenter, hvilket gør, at savhvepsene er mindre mobile i bagkroppen end andre hvepse.

Som larver lever de fleste savhvepse af blade eller nåle, men i Danmark er der også nogle, nemlig træhvepse (Siricidae) og Xiphydriidae, som lever af dødt ved og bruger rådsvampe som symbionter.

Flere arter optræder som skadedyr på værtsplanterne.

Fylogeni

Symphyta beskrives traditionelt som den ene af to underordener i i ordenen årevingede (Hymenoptera), hvor Apocrita er den anden.^[4]^[5] Symphyta er den mest primitive af grupperne med tydelige nerver i vingerne, larver som spiser plantemateriale (de er fytofage), og voksne uden en ”hvepsetalje”. Symphyta er også den mindste af underordenerne og omfatter kun 10% of de årevingede.^[6]

Medens de fleste overfamilier hos de årevingede er monofyletiske, har man længe anset Symphyta for at være parafyletisk.^[7]^[8]^[9] Fylogenetiske studier, der baserer sig på DNA-analyser, har således givet indblik i slægtskabet mellem overfamilier og familier indenfor de årevingede, og har vist, at det er et medlem af Symphyta, der har givet ophav til hvepse, bier og myrer, som klassificeres i den monofyletiske underorden Apocrita.^[6]^[8] I kladistiske analyser optræder Orussoidea som søstergruppe til Apocrita.^[5]^[6]

Kladogrammet nedenfor viser den evolutionære sammenhæng mellem overfamilier indenfor Symphyta og hvorledes den monofyletiske underorden Apocrita er opstået indenfor Symphyta.^[10]^[11] Således er Symphyta parafyletisk og kan bedst defineres som "årevingede der ikke tilhører Apocrita" eller "primitive årevingede".