Shoreditch High Street Station
Shoreditch High Street Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Storbritannien | ||
Tidligere navn(e) | Bishopsgate (arbejdstitel) | ||
Kommune | Tower Hamlets & Hackney | ||
Jernbane | East London Line | ||
Nabostationer | Hoxton Station, Whitechapel station | ||
Åbningsdato | 27. april 2010 | ||
Takstzone | 1 | ||
Perronspor | 2 | ||
Handicapvenlig | |||
Koordinater | 51°31′24.24″N 0°4′36.48″V / 51.5234000°N 0.0768000°V | ||
Transport | |||
Operatører | LOROL | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Shoreditch High Street Station er en jernbanestation i Shoreditch, London. Stationen er beliggende på Bethnal Green Road, nær Shoreditch High Street og betjenes af London Overground-tog på den forlængede East London Line under kontrol af Transport for Londons London Rail-afdeling. Stationen ligger delvist i bydellen Hackney, med stationsindgang på Braithwaite Street, og delvist i bydellen Tower Hamlets og er i takstzone 1.
Stationen åbnede officielt for offentligheden den 27. april 2010[1] med tog mellem Dalston Junction og New Cross eller New Cross Gate. Den 23. maj 2010 blev togene forlænget fra New Cross Gate til West Croydon eller Crystal Palace. Station erstattede den nærliggende Shoreditch, der lukkede den 9. juni 2006. Den næste station mod syd er Whitechapel og mod nord er det Hoxton.
Anlæg
[redigér | rediger kildetekst]Stationen er bygget på grunden for Eastern Counties Railways tidligere endestation, Bishopsgate, der blev bygget i 1840, og er fuldstændigt i en lukket betonkasse, så fremtidigt byggeri på resten af Bishopsgate-grunden kan foregå, uden det er nødvendigt at lukke banen. Den oprindelige station hed først Shoreditch, men blev senere omdøbt Bishopsgate og lavet til en godsbanegård. Den blev ødelagt af en brand i 1964 og forblev forladt indtil nedrivningen i 2005. Stationen ligger på et stykke spor, der var anlagt som forbindelse mellem den oprindelige East London Line og den tidligere ubenyttede North London Railways Kingsland Viaduct. Anlægget af forbindelsen inkluderede en ny bro over Shoreditch High Street og forbindelser til Whitechapel via en bro over Brick Lane og en rampe på gruden for den tidligere Shoreditch Underground-station.
Køreplansmønster
[redigér | rediger kildetekst]Alle nedenstående tider er fra køreplanen fra december 2010.
London Overground
[redigér | rediger kildetekst]East London Line
[redigér | rediger kildetekst]Mandag-lørdag er der et tog hvert 5.-10. minut gennem hele dagen, mens der søndag før kl. 13:00 er et tog hvert 5.-9. minut, efterfulgt af tog hvert 7.-8. minut resten af dagen.[2] Det nuværende betjeningsmønster udenfor myldretiden er:
- 8 nordgående tog pr. time til Highbury & Islington
- 4 nordgående tog pr. time til Dalston Junction
- 4 sydgående tog pr. time til West Croydon
- 4 sydgående tog pr. time til Crystal Palace
- 4 sydgående tog pr. time til New Cross
Fra 2012 vil yderligere 4 tog pr. time køre til Clapham Junction via Peckham Rye på den nye Clapham Junction-forlængelse, der åbner i maj 2012.
Transportforbindelser
[redigér | rediger kildetekst]London buslinje 8, 26, 35, 47, 48, 67, 78, 135, 149, 242, 388 og natlinje N8, N26 og N35 betjener stationen.
Trivia
[redigér | rediger kildetekst]I maj 2008 foreslog en bydelsrådspolitiker at den nye station skulle omdøbes Banglatown, da dette bedre ville reflektere området, som centrum for det bangladeshiske samfund. Transport for London bemærkede dog, at det navn ville koste £2.000.000 og "skabe forvirring".[3] Mr Ullah har tidligere led kampagner om omdøbning af Aldgate East Station til Brick Lane.[4]
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Indgang dagen efter åbningen den 27. april 2010
-
Nordgående perron, set mod nord
-
Nordgående perron, set mod syd
Anlægsgalleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Juli 2009
-
Juli 2009
-
April 2010
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "The new East London Line opens to the public". BBC News. 27. april 2010. Hentet 27. april 2010.
- ^ "Highbury & Islington to West Croydon Feb2011 Timetable" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 8. april 2011. Hentet 8. april 2011.
- ^ "Calls to rename East End station". BBC News. bbc.co.uk. 20. maj 2008. Hentet 10. juni 2008.
Tower Hamlets councillor Abdal Ullah said the new station should be called "Banglatown" to reflect the strong Bangladeshi community. But a TfL spokesman said "It is important that a station name takes into account the street or the official name of its area, as recorded on official maps."
- ^
"Bid to name Tube stop Brick Lane". BBC News. bbc.co.uk. 15. december 2006. Hentet 10. januar 2007.
Tower Hamlets councillor Abdul Ullah wants the Tube station to be renamed in time for the 2012 summer Olympics. He told BBC London: "I think it will truly reflect the character of the area by renaming Aldgate East... people get it confused with Aldgate." He said the area's tourist trade was being affected because, while people had heard of Brick Lane and its reputation for curry restaurants, they could not find it on a Tube map.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bishopsgate Goods Station (Goodsyard) fra Subterrranea Britannica
- BBC News, Giant bridge fitted for rail line
- Alwaystouchout.com, East London Line Extensions Arkiveret 30. april 2009 hos Wayback Machine
Foregående station | London Overground | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
mod Highbury & Islington eller Dalston Junction
|
East London Line | |||
Fra 2012 | ||||
mod Dalston Junction
|
South London Line | mod Clapham Junction
|