Spring til indhold

Siseby

Koordinater: 54°35′37.563″N 9°52′0.338″Ø / 54.59376750°N 9.86676056°Ø / 54.59376750; 9.86676056
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sisesby (dansk) eller Sieseby (tysk) er en landsby beliggende ved Sliens sydøstlige bred i landskabet Svans i Sydslesvig. Administrativt hører Siseby under Tumby Kommune i Rendsborg-Egernfjord kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Siseby er sogneby i Siseby Sogn. Sognet lå i Risby Herred (senere Svans godsdistrikt, Slesvig/Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[1].

Byen er første gang nævnt i 1267 i Dipl. Dan. som Siceby. Stednavnet henviser til personnavnet Sizo[2]. Siseby hørte historisk under Måslev gods. I 1887 kom stort set hele landsbyen sammen med det nordøst for Siseby beliggende Binebæk gods i hertugfamilien Slesvig-Holsten-Sønderborg-Lyksborgs eje. Siseby er i dag kendt for sine mange stråtækte bygninger. Siden 2000 er hele landsbyen fredet. Der er både et færgeleje for Sliens fjordfærger og et lille lystbådehavn. I omegnen ligger bebyggelserne Stubbe, Guggelsby, Tumby, Sensby, Bogsryde og Vindemark. På Sliens modsatte bred ligger Bognæs, Ketelsby og Lindånæs.

Den kendte Siseby-orgel i Haderslev Domkirke stod oprindelig i Siseby Kirke. Orglet blev bygget i 1820 og var et af de første Marcussen-orgler.

Siseby er nævnt i folkesagnet om heksen, som kunde vende vinden på Slien[3].

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ * M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 3. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 345
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, side 663
  3. ^ Vindknuderne, i: Hans Rasmussen: Sønderjydske sagn og gamle fortællinger, Odense 1899, s. 67

54°35′37.563″N 9°52′0.338″Ø / 54.59376750°N 9.86676056°Ø / 54.59376750; 9.86676056