Solitudevej (vise)
| "Solitudevej" | |
|---|---|
| Sang af Elga Olga | |
| Indspillet | 1953 |
| Genre | Revyvise |
| Tekstforfatter(e) | Poeten |
| Komponist(er) | Sven Gyldmark |
| Coverversioner | |
| Anne Herdorf (2013) | |
"Solitudevej" er en dansk vise lanceret i revyen Cirkus Ib fra 1953. Visen har tekst af Poeten og musik af Sven Gyldmark og blev i revyen sunget af Elga Olga.[1]
"Solitudevej" er en af de 12 evergreens, der kom med i kulturkanonen.
Sangteksten
[redigér | rediger kildetekst]Visen har fire vers, der hver kan opdeles i et A- og et B-stykke. A-stykkerne består af to gange tre linjer, hvor linje 3 og ikke mindst linje seks er noget længere end de øvrige. B-stykkerne fungerer som omkvæd, og består af otte linjer hver, hvoraf linjerne to, fire og otte helt konsekvent gentager frasen "Om manda'n. I regnvejr. På Solitudevej." Linjerne inden disse slutter hver især med meget opfindsomme rim på ordet "Solitudevej", fx "huede mig" og "stra-pude-maj". Parret hedder naturligvis Gertrude og Kaj, hvor han viser sig som "et studekvaj", ligesom stråhatten "buede sig", og "så åbnede skoenes snude sig".[2]
Indholdsmæssigt beretter visen den i grunden triste historie om pigen Gertrude fra Solitudevej (sangerinden), der venter i regnvejret på sin kæreste Kaj, men opdager, at han bedrager hende, hvorpå hun i sidste vers sidder tilbage alene. Ordvalget, som teksten lægger hende i munden, er et lavstatus-københavnsk, som blandt andet omfatter "forkerte" udtaler af fremmedord (fx "melankolisk"), hvilket er med til karakterisere figuren Gertrude for publikum.[2]
Som en lille kuriositet kan yderlig nævnes at solitude oversat fra engelsk betyder ensomhed, så Gertrude venter altså forgæves på Kaj på "Ensomhedsvej".
Melodi
[redigér | rediger kildetekst]Sven Gyldmarks melodi går i trefjerdedelstakt og er holdt i en relativt neutral tone, hvor A-stykket primært har korte, staccato-agtige toner, mens tonerne i omkvædet er længere, ikke mindst ved ordet "Solitudevej" og rimene herpå.
Original fremførelse
[redigér | rediger kildetekst]"Solitudevej" blev Elga Olgas helt store glansnummer, selv om hun fra begyndelsen ikke troede på visens potentiale.[3] Årsagen til visens popularitet skal sikkert ikke mindst findes i hendes meget indfølte foredrag, der i løbet af de tre første vers lægger op til Gertrudes opdagelse af Kajs svigt, hvilket udløser nærmest en hel tudetur på sidste "Solitudevej" i tredje vers; undervejs fornemmer man hendes kortvarige håb i stemmen, da hun lige opdager Kaj. I begyndelsen af fjerde vers virker hun ganske afklaret – her deklamerer hun mere end egentlig synger – inden de mere dybe følelser slår igennem i det sidste omkvæd, og hun afslutter sangen i en større energiudladning.
Andre versioner
[redigér | rediger kildetekst]"Solitudevej" er ikke en vise, mange nyere solister har fortolket, men Anne Herdorf sang den i forestillingen Revyperler 2013.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Fra hvilken sang fra 1953 stammer dette: »tiden (eller timen) gik men ingen Kaj (eller Maj)«?". Politiken.dk. 2005-08-26. Hentet 2015-08-22.
- ^ a b "Solitudevej". festabc.dk. Hentet 2015-08-22.
- ^ "Elga Olga Svendsen". danskefilm.dk. Hentet 2015-08-22.
- ^ Bjerregaard, Hans (2013-06-16). "Kenter - en perle i revyen". Ekstra Bladet. Hentet 2015-08-22.