Spring til indhold

Stor dyndsnegl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stor dyndsnegl
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeMollusca (Bløddyr)
KlasseGastropoda (Snegle)
OrdenMesogastropoda
FamilieHydrobiidae
(Dyndsnegle)
SlægtHydrobia
Artulvae
Videnskabeligt artsnavn
Hydrobia ulvae
Pennant, 1777
Hjælp til læsning af taksobokse

Stor dyndsnegl (Hydrobia ulvae) er en marin snegl i gruppen forgællesnegle, der har en 5-7 millimeter høj skal. Den ses ofte i meget stor mængde på sand- og slikvaderne i de mere salte dele af vore farvande. Stor dyndsnegl findes ofte sammen med slikkrebsen. I VadehavetSønderjyllands vestkyst har man fundet indtil 60.000 pr. kvadratmeter.[1]

Dyndsneglen lever af nedbrudt organisk materiale eller alger som fx havsalat (Ulva lactuca), der har givet den store dyndsnegl dens videnskabelige artsnavn.[2][3] Blandt dens naturlige fjender tæller f.eks. hættemågen. Når vandet trækker sig tilbage ved ebbe, følger mågerne efter på havbunden og tager dyndsneglene. Det kan gøre ondt at træde på dem med bare fødder på grund af de spidse skaller.[4]

Spor i sandet efter stor dyndsnegl

Kilder/Henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Mandahl-Barth, Skytte Christiansen, Østergaard. Hvad finder jeg på stranden. Side 119-120. Politikens Forlag. 12. udgave 1986.
  2. ^ "Species summary for Peringia ulvae Arkiveret 10. marts 2012 hos Wayback Machine". AnimalBase, Hentet 10. sep. 2015.
  3. ^ Pennant T. (1777). British zoology. Vol. IV. Crustacea. Mollusca. Testacea. pp. 1-3, iii-viii, 1-10, 1-154, Plates 1-93. London, White. Side 132.
  4. ^ www.naturligvis.u-net.dk. Dyrs tilpasninger: Dyndsneglen. Arkiveret udgave fra 2008.