Spring til indhold

Tikøb Kirke

Koordinater: 56°01′05″N 12°27′16″Ø / 56.018084°N 12.454393°Ø / 56.018084; 12.454393
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tikøb Kirke
Tikøb Kirke
Generelt
OpførtSkib og kor ca. 1175
Ombygget i 1400-tallet
Geografi
AdresseKvistgårdsvej 1
3080 Tikøb
SognTikøb Sogn
PastoratTikøb-Gurre Pastorat
ProvstiHelsingør Domprovsti
StiftHelsingør Stift
KommuneHelsingør Kommune
Kommune (1970)Helsingør Kommune
Eksterne henvisninger
www.tikobkirke.dk
Oversigtskort
Tikøb Kirke ligger i Region Hovedstaden
Tikøb Kirke
Tikøb Kirke
Tikøb Kirkes beliggenhed

56°01′05″N 12°27′16″Ø / 56.018084°N 12.454393°Ø / 56.018084; 12.454393

Tikøb Kirke er kirke i Tikøb Sogn, Helsingør Domprovsti i Helsingør Stift. Kirken ligger i Helsingør Kommune (Region Hovedstaden). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå den i Helsingør Kommune (Frederiksborg Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 i Lynge-Kronborg Herred (Frederiksborg Amt).

Kirken er trods senere forandringer en af de smukkeste og ejendommeligste landsbykirker i tegl fra middelalderen, og den omhu, der har været anvendt på den, peger hen på det nærliggende Esrom Kloster. Den ældre del, langhuset og koret, der ender i en lige gavl, er opført af røde munkesten i ren rundbuestil, vistnok fra slutningen af 12. eller begyndelsen af 13. århundrede.

Langhuset er prydet med en rundbuefrise og har på sydsiden en slank portal; koret udmærker sig ved en frise med dobbelte rundbuer, hvis konsoller til dels er modellerede som hoveder med kroner på. På korets nordre side ses et af de oprindelige smalle rundbuevinduer og i samme gavl en gruppe af tre lignende vinduer, som nu er muret til.

Kirken har oprindelig haft fladt bjælkeloft, men spidsbuede gotiske hvælvinger er senere bygget ind. Tårn, våbenhus, gavlkamme og et sakristi (det sidste fra 1517) er ligeledes føjet til senere. Altertavle med året 1723: hovedfeltet består af et maleri: nadveren; på alteret malmstager fra 1681, skænket af skræderlavet i Helsingør. Der er en rigt udskåret prædikestol fra Frederik III’s tid og døbefont af sandsten fra kirkens ældste dage, foroven smykket med romansk løvværk og en latinsk indskrift, der siger at den er udført af Alexander til Christi, Jomfru Marias og alle helgenes ære.[1]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Tekst fra den anførte side 53 i 'Trap'