Spring til indhold

Vesterbrogade

Koordinater: 55°40′18.39″N 12°32′48.07″Ø / 55.6717750°N 12.5466861°Ø / 55.6717750; 12.5466861
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler Vesterbrogade i København. For andre betydninger af Vesterbrogade, se Vesterbrogade (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Vesterbrogade)
Vesterbrogade set fra krydset med Rådhuspladsen.
Vesterbrogade lige efter Vesterbros torv, kiggende mod vest.
Vesterbrogade 112a, hvor Lenin boede.
Vesterbrogade 135, Sorte Hest Gjæstgiveriet.

Vesterbrogade i København løber fra Rådhuspladsen forbi Københavns Hovedbanegård, gennem Vesterbro, forbi Vesterbros Torv og (over Frederiksberg) ud til Pile Allé, hvor Vesterbrogade fortsætter over i Roskildevej.

Vesterbrogade stammer fra den landevej, der siden 1100-tallet udgik fra det befæstede Københavns Vesterport. Vejen passerede Sankt Jørgens Bæk på sin vej til Valby og skiftede ofte retning. 20. august 1624 beordrede Christian 4., at vejen skulle brolægges, først til Værnedamsvej og senere helt til Valby. Vejen kaldtes på det tidspunkt for Alvejen, men i 1650 blev navnet ændret til Roskildegaden. På det tidspunkt var kun tilladt at opføre bygninger, der kunne brændes ned i tilfælde af et fjendtligt angreb, udenfor befæstningen. Indtil befæstningen blev opgivet i midten af 1800-tallet, blev der derfor stort set kun opført enkelte kroer og vindmøller langs vejen, der på den måde blev begyndelsen til den senere bydel Vesterbro.[1]

I 1850'erne begyndte der at komme nye bygninger langs gaden, så som Bing & Grøndahls porcelænsfabrik fra 1853. I 1857 blev Vesterport revet ned, og gaden blev udvidet betydeligt på stedet, der blev kendt som Vesterports Gab. I 1866-1867 forlængedes gaden i en lige linje fra Tivoli til Halmtorvet, den nuværende Rådhuspladsen.[2] Den første del af gaden mellem Rådhuspladsen og den nye banegård blev anlagt som en bred promenade beplantet med træer. Senere anlagdes her Industriforeningens nye ustillingsbygning i 1872 og National Scala i 1882. Omkring århundredskiftet var Vesterbros Passage genstand for en udvidelse af byens centrum mod vest,[3] og i løbet af de følgende årtier blev de fleste gamle bygninger erstattet af nye og større.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Vesterbro". Selskabet for Københavns Historie. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 21. oktober 2015.
  2. ^ "Vesterports gab set fra Halmtorvet (Rådhuspladsen)". Niels Ludvig Mariboes Billedsamling. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 21. oktober 2015.
  3. ^ "Det Ny Teater". Gyldendal. Hentet 2011-01-23.
  4. ^ Bopæl for Lenin, Historien bag Lenins danske ophold - 1001 fortællinger om Danmark
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. december 2018. Hentet 5. december 2018.

55°40′18.39″N 12°32′48.07″Ø / 55.6717750°N 12.5466861°Ø / 55.6717750; 12.5466861