Spring til indhold

Vilhelm Klein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelm Klein
Personlig information
Født6. marts 1835 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død10. februar 1913 (77 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeAugust Klein Rediger på Wikidata
ÆgtefælleCharlotte Klein (fra 1866) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKunstakademiets Arkitektskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseArkitekt Rediger på Wikidata
Deltog i2. Slesvigske Krig Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Vilhelm Klein (6. marts 1835 i København10. februar 1913Frederiksberg) var en dansk arkitekt, bror til arkitekten August Klein. Klein tilhører historicismen, og mange af hans bygninger er opført i Rosenborg-stil, som han havde en forkærlighed for.

Han var søn af murermester, kaptajn Ditlev Vilhelm Klein (1793-1868) og Marie Kirstine Skousboe (1806-1891). Klein blev uddannet murer 1852, gik i Teknisk Instituts elementarklasse og var på Kunstakademiets Arkitektskole fra oktober 1849, hvor han vandt den lille sølvmedalje 1854 og den store 1856. 1859 gik han på Akademiets dekorationsskole under Georg Hilker. Han arbejdede i en ca. femårig periode (1851-56) for arkitekten Gottlieb Bindesbøll, bl.a. i forbindelse med dennes opførelse af første etape af Lægeforeningens Boliger (1854-56), og Klein blev derfor udpeget til at udvide anlægget siden hen (1867-72). Hele anlægget er optaget i Kulturkanonen. Dernæst var han ansat hos Ferdinand Meldahl 1857-62.

Klein deltog i 2. Slesvigske Krig 1864. Han var flere gange i Italien fra 1858-59 og kom siden til Paris.

Vilhelm Klein var assistent ved Kunstakademiets Arkitektskole september 1864 – maj 1869 og var involveret i de fleste af tidens dominerende håndsværks- og industriforeninger. Han var således medlem af Industriforeningens repræsentantskab 1868-81, af sammes bogudvalg 1870-81, medinitiativtager til oprettelsen af Den nye Håndværkerskole og forstander ved samme 1868-76, medlem af den midlertidige bestyrelse for Det tekniske Selskabs Skole 1876, stifter af og forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1876-1907, medlem af Kunstakademiet og Skolerådet 1883-88 samt arkitekt og sekretær for den danske afdeling på verdensudstillingen i Paris 1889. 1869 var Klein arkitekt for Arbejdernes Byggeforening, men foreningen var ikke tilfreds med hans indsats, og han blev erstattet af Frederik Bøttger.

Klein var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Officier de l'instruction publique, ridder af Æreslegionen og dekoreret med den russiske Sankt Annas Orden og den svenske Vasaorden.

Klein giftede sig 10. oktober 1866 i Helsingør med Charlotte Bolette Unna (29. oktober 1834 i Helsingør – 9. marts 1915 på Frederiksberg), datter af købmand Simon Unna og Johanne Marie Schrøder. Charlotte Klein var leder af Tegneskolen for Kvinder. Klein var frimurer og har tegnet frimurerlogen i Helsingør.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Han udstillede tegninger på Kunstindustriudstillingen i Amsterdam 1877 og på Charlottenborg Forårsudstilling 1855, 1857, 1861-63, 1865, 1867, 1879, 1888, 1897 og 1913 (mindeudstilling).

Industribygningen
Centralhotellet
Industribygningen, interiør
Det tidligere Kunstindustrimuseum
Brejning Vandtårn
Ny Carlsberg Bryghus

Skriftlige arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • Om Marmorpladsens Bebyggelse og Ruinens Nedbrydning, København: Thiele 1867. Findes digitaliseret Arkiveret 23. oktober 2013 hos Wayback Machine
  • "Bygningskunstens Historie", i: Opfindelsernes Bog, 1877.
  • Den nyere Kunstindustri, 1879.
  • Anti Brandesianske Flyveblade, 1887-88.
  • Om Kunstværdi, 1890
  • Nutidsspørgsmaal, 1891-92
  • Nyere Kunstretninger, Vejledning for Besøgende i den internationale Kunstudstilling, 1897
  • Italiens Historie efter Romerrigets Opløsning I-III, 1904-08
  • Den sunde Fornuft, 1910
  • Artikler i bl.a. Industriforeningens Maanedsskrift, i Litteratur og Kritik og i Architekten.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]