Spring til indhold

Virginijus Sinkevičius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Virginijus Sinkevičius
Sinkevičius i 2022
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Litauen
Nuværende
Overtaget embede
16. juli 2024
Europa-Kommissær for miljø, hav og fiskeri
Embedsperiode
1. december 2019 – 16. juli 2024
Del afVon der Leyen-kommissionen
ForegåendeKarmenu Vella
Efterfulgt afMaroš Šefčovič (ad interim)
Personlige detaljer
Født4. november 1990 (33 år)
Vilnius, Litauen
Politisk partiIntet (tilknytning til Lietuvos valstiečių ir žaliųjų sąjunga
Uddannelses­stedMaastricht Universitet
Aberystwyth University
Links
Biografi på europarl.eu
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Virginijus Sinkevičius (født 4. november 1990 i Vilnius)[1] er en litauisk politiker som siden 2024 har været medlem af Europarlamentet. Han var fra 2019 til 2024 Europa-Kommissær for miljø, hav og fiskeri i Von der Leyen-kommissionen.[2]

Før udnævnelsen til Europa-Kommissær var han medlem af det litauiske parlament, Seimas, fra 2016 til 2019.[1] Sinkevičius var Litauens økonominister fra 28. november 2017 til 31. december 2018 og derefter økonomi- og innovationsminister frem til han blev Europa-Kommissær.[3] Han blev valgt til EU-Parlamentet ved Europa-Parlamentsvalget 2024 og trak sig fra EU-kommissærposten pr. 16. juli 2024 for at indtræde i parlamentet. Hans opgaver i Europa-Kommissionen blev midlertidigt overtaget af Maroš Šefčovič.[4]

Han er ikke medlem af et politisk parti, men blev stillet op til Seimas af centrum-højre partiet Lietuvos valstiečių ir žaliųjų sąjunga ("Litauens forbund for bønder og grønne").[1]

Sinkevičius læste økonomi og internationale relationer 2009-2012 på Aberystwyth University i Wales og fik bachelorgrad. Han tog derefter en mastergrad i europæiske studier fra Maastricht Universitet i Holland 2012-2013.[1]

Erhvervskarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Fra 2012 til 2015 var Sinkevičius forfatter og redaktør på nyhedsportalen The Lithuanian Tribune. Han arbejdede ved Centre for European Policy Analysis (CEPA) i Washington, DC, USA 2013-2014 og for det litauiske postvæsen Lietuvos paštas i 2014. I 2015-2016 var han projektkoordinator for tildeling af koncession for litauiske lufthavne. I 2016 var han gruppeleder i den statslige organisation Invest Lithuania.[1]

Sinkevičius er gift og har et barn. Foruden litauisk taler han engelsk, russisk og polsk.[3]

  1. ^ a b c d e Virginijus Sinkevičius - Members of the Seimas (engelsk), Seimas, hentet 30. september 2023
  2. ^ Virginijus Sinkevičius, Europa-Kommissionen, hentet 30. september 2023
  3. ^ a b Virginijus Sinkevičius | Ekonomikos ir inovacijų ministrija (litauisk), Litauens regering, arkiveret fra originalen 2019-10-11
  4. ^ "Statement on the resignation of Commissioner Vălean and Commissioner Sinkevičius from the Commission". European Commission (engelsk). 2024-06-15. Hentet 2024-09-10.