Vjatjeslav Tikhonov
| Vjatjeslav Tikhonov | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Вячеслав Васильевич Тихонов  8. februar 1928 Pavlovskij Posad, Moskva oblast, Rusland |
| Død | 4. december 2009 (81 år) Moskva, Rusland |
| Dødsårsag | Multiorgansvigt |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Nationalitet | Sovjetunionen Rusland |
| Politisk parti | Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
| Uddannelsessted | Gerasimov-instituttet for kinematografi |
| Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, skuespiller |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" (1970) Fædrelandets fortjenstordens fjerde grad (1995) Fædrelandets fortjenstordens tredje grad (2003) Leninordenen (1982) Medaljen "For udmærkelse i forsvaret af USSR's statsgrænse" med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Vjatjeslav Vasiljevitj Tikhonov ( russisk: Вячеслав Васильевич Тихонов, født 8. februar 1928, død 4. december 2009) var en sovjetisk og russisk skuespiller, der er i de tidligere sovretrepublikker er bedst kendt for sin rolle som den sovjetiske spion Stierlitz i tv-serien Semnadtsat mgnovenij vesny (da.: Sytten øjeblikke af forår). I Vesten han bl.a. kendt for sine roller i de Oscarvindende Krig og fred (1966-67) og Brændt af solen (1994).
Han modtog adskillige statspriser, herunder hæderen Folkets Kunstner i USSR (1974) og prisen Det Socialistiske Arbejdes Helt (1982).[1]
Vjatjeslav Tikhonov døde den 4. december 2009 i Moskva, Rusland. Den russiske præsident Dmitrij Medvedev udtrykte ved dødsfaldet sin medfølelse med Tikhonovs familie.
Opvækst og ungdom
[redigér | rediger kildetekst]Tikhonov blev født i Pavlovskij Posad nær Moskva. Hans mor var børnehavelærerinde og hans far ingeniør på den lokale tekstilfabrik.[2] Vjatjeslav drømte om at blive skuespiller, men hans forældre forestillede sig en anden karriere, og under krigen arbejdede han på en ammunitionsfabrik.[2] Efter at have arbejdet som metalarbejder blev han i 1945 optaget på skuespillerskolen ved VGIK. Efter at have afsluttet VGIK med udmærkelse i 1950, begyndte han som teaterskuespiller ved Filmskuespillernes Teaterstudie, hvor han arbejdede i seks år.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]
Tikhonov fik filmdebut i 1948. I de næste par år optrådte han i relativt lavprofilerede film og på Filmskuespillernes Teaterstudie i i Smolensk.[2]
Tikhonov gjorde sig bemærket som filmskuespiller med sin præstation i familiedramaet Delo bylo v Penkove (da.: Det skete i Penkovo, 1958), der blev efterfulgt af flere krigsdramaer.[2] I Jevgenij Tasjkovs Sjasjda (da.: Tørst 1959) portrætterede Tikhonov i den første af sine spionroller en spejder i en operation for at befri et Odessa-vandværk fra nazisterne.[2]
I Dve Sjizin (da.: To liv, 1961) spillede Tikhonov den mindre heldige af to mænd, der uforvarende mødes i Frankrig 40 år efter at have kæmpet på hver sin side under den russiske revolution.[2] For sin medvirken i Stanislav Rostotskijs Dozjivjom do ponedelnika (da.: Vi lever indtil mandag, 1968) modtog Tikhonov en statspris. I 1979 lavede Rostotskij en dokumentar om Tikhonov, Profession: Skuespiller.[2]
Tikhonov spillede fyrst Andrej Bolkonskij i den Oscarvindende filmatisering af Lev Tolstojs Krig og fred (1966-67) instrueret af Sergej Bondartjuk. Tikhonov fik efter sigende kun rollen efter forslag fra kulturministeren, da Innokentij Smoktunovskij ikke havde tid til at tage rollen.[2]
I 1973 medvirkede Tikhonov i den rolle, som han er mest kendt for i de tidligere sovjetrepublikker, da instruktøren Tatjana Lioznova valgte ham frem for Smoktunovskij til at medvirke i en filmatisering af Julian Semjonovs roman 17 øjeblikke af forår,[2] hvor Tikhonov spillede Standartenführer Stierlitz. De 17 øjeblikke er 17 dage i foråret 1945 lige før Nazitysklands nederlag i Anden Verdenskrig og centrerer sig om forsøg fra nogle af Sovjetunionens mænd i Tyskland på at forpurre hemmelige fredsforhandlinger mellem nazisterne og USA og Storbritannien.[3] Tv-serien opnåede stor popularitet. Tv-serien var dog tæt på ikke at blive realiseret, og kun indgriben for daværende KGB-chef (og senere leder af Sovjetunionen) Jurij Andropov sikrede filmens realisering. [2] Rollen indbragte Tikhonov hæderen Folkets kunstner i USSR.[2] I 1976 medvirkede Tikhonov i Bondartjuks filmatisering af Mikhail Sjolokhovs Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for moderlandet), hvilket indbragte ham endnu en statspris samme år, hvor han sluttede sig til kommunistpartiet.[2]
Tikhonov optrådte i Nikita Mikhalkovs Oscar-vindende Brændt af solen (1994), hvor han spillede Vsevolod. Den sidste medvirken inden hans død i 2009 var i fantasyfilmen om H.C. Andersens liv Andersen. Sjizn bez ljubli (da.: Andersen: Et liv uden kærlighed), hvor han spiller Gud.
Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]
I 1948 giftede han sig med den populære skuespillerinde Nonna Mordjukova. Parret fik en søn, Vladimir,[4] der også blev skuespiller. Ægteskabet blev opløst i 1963.[2] Senere giftede Tikhonov sig for anden gang med Tamara Ivanovna Tikhonova. Parret fik i 1969 datteren Anna Tikhonova,[5] der også blev skuespiller.[6]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]- Den unge garde (1948)
- Drengen fra slaveskibet (1953)
- Delo bylo v Penkove (da.: Det skete i Penkove, 1957)
- Tj. P. - Tjrezvytjajnoje proissjestvie (da: Tj.P. – Ekstraordinær ulykke, 1958)
- Mitjman Panin (da.: Mitjmand Panin, 1960)
- For alle de syv vinde (1962)
- En optimistisk tragedie (1963)
- Krig og fred (1966-67)
- Dozjivjom do ponedelnika (da.: Vi lever indtil mandag, 1968)
- Semejnoje stjastje (da.: Familielykke, 1969)
- Semnadtsat mgnovenij vesny (da.: Sytten øjeblikke af forår, tv-film i 12 afsnit,1973)
- Front bez flangov (da.: Front uden flanker 1975)
- Oni srazjalis za Rodinu (da.: De kæmpede for Moderlandet, 1975)
- ...I drugije ofitsialnyje litsa (da.: ... og andre embedsmænd, 1976)
- En optimistisk tragedie (1977)
- Belyj Bim Tjornoje ukho (da.: Hvid Bim sort øre, 1977)
- Front v tylu vraga (da.: Frontlinjen bag fjendens linjer, 1981)
- Dræb dragen (sovjetisk-tysk co-produktion, 1989)
- Brændt af solen (1994)
- Sotjinenije ko Dnju Pobedy (da.: Komposition til sejrsdagen, 1998)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Peter Rollberg (2009). Historical Dictionary of Russian and Soviet Cinema. US: Rowman / Littlefield. s. 692-693. ISBN 978-0-8108-6072-8.
- ^ a b c d e f g h i j k l m "Vyacheslav Tikhonov: Actor best known for playing Soviet spies in a career spanning 60 years". The Independent. London. s. 44.
- ^ Der er intet historisk belæg for, at sådanne forhandlinger skulle have fundet sted i virkeligheden
- ^ Vladimir Tikhonov på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Anna Tikhonova på Internet Movie Database (engelsk)
- ^ Nostalgia for Love. Tatyana Andriasova. Moscow News (Russia). Culture; No. 29. 28 July 1995. LexisNexis. hentet 6. september 2008.
Eksterne henvendelser
[redigér | rediger kildetekst]- Vjatjeslav Tikhonov på Internet Movie Database (engelsk)
- Vjatjeslav Tikhonov på Filmdatabasen
- Vjatjeslav Tikhonov på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Vjatjeslav Tikhonov på AlloCiné (fransk)
- Vjatjeslav Tikhonov på AllMovie (engelsk)
- Vjatjeslav Tikhonov på Turner Classic Movies (engelsk)
- Vjatjeslav Tikhonov på TV Guide (engelsk)
- Vjatjeslav Tikhonov på The Movie Database (engelsk)
