Spring til indhold

Wikipedia:Landsbybrønden/Anførselstegn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anførselstegn

[rediger kildetekst]

Wikipedia:Stilmanual#Citater står der:

Citater bør angives i kursiv og i anførselstegn. Eksempelvis:
"Jeg tænker, derfor er jeg" – Rene Descartes

Dog mener jeg, at det ville være fordelagtigt at specificere dette afsnit yderligere – da afsnittet på nuværende tidspunkt er både flertydigt og selvmodsigende – så det er fastlagt, hvordan citationer skal præsenteres typgrafisk.

  1. Der står »citater bør angives i kursiv og i anførselstegn«, men eksemplet benytter kun anførselstegn, ikke kursiv.
  2. Der står, at man bør bruge anførselstegn, men hvilke? »«, „”, “”, "" eller nogen helt andre?

"" er mest brugt, men det hænder, at andre anførselstegn bruges – især “”. Det eneste argument for at bruge "" er, at de er nemme at skrive (om end denne kvalitet ikke bør undervurderes). »Pæne« citationstegn er noget sværere at skrive, da man enten skal huske en eller flere koder, som bruges i kombination med en »compose-knap« (ALT på Windows, diverse på andre systemer) eller også skal man kopiere dem andetsteds og derefter indsætte dem, hvilket er upraktisk, da man skal ud at finde tegnene igen, hvis man kopierer noget andet. Dog er flere af de pæne specialtegn tilgængelige i Wikipedia-editorens specialtegnsmenu (om end »« står som «», hvilket ikke er en accepteret form på dansk). Dette er nok den letteste metode for de fleste brugere, men den er stadig lidt besværlig.

Både de grimme og de pæne citationstegn har fordele og ulemper, så det er ikke åbenlyst (i hvert fald ikke for mig), hvad der er den rette løsning – derfor dette forslag. Personligt foretrækker jeg »«, men jeg tvivler på, at andre gider finde disse frem, når de har brug for citationstegn. Pragmatisk set vil jeg derfor mene, at det nok er smartest med "", om end jeg egentlig ikke bryder mig om disse citationstegn. Mht. kursiv har jeg ingen holdning. Mvh. Cgtdk (diskussionbidrag) 6. nov 2012, 22:48 (CET)

Jeg bruger konsekvent "". Dels fordi den er umiddelbart tilgængelig, og dels fordi den minder mest om de anførselstegn, der benyttes i håndskrift. Mere generelt slipper man så selvfølgelig netop for at huske koder, hvilket erfaringsmæssigt ofte er noget, der især giver nybegyndere problemer. Ikke at jeg har noget imod andres vaner, men nogle gange vejer praktiske forhold højere end de æstetiske.
At der også bør bruges kursiv er for at gøre det klart, at det er et citat. Anførselstegn alene bruges nemlig også til ting, der ikke skal tages helt bogstaveligt, mens kursiv alene benyttes til at fremhæve ting. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. nov 2012, 23:36 (CET)
Jeg foretrækker som regel „“ i håndskrift og »« på computeren, da de har den fordel, at man hurtigt kan se, hvor anførslen begynder og slutter. På Wikipedia bruger jeg dog alligevel ofte "", da den lader til at være den mest brugte.(?) Min personlige mening er, at de »bøjede« anførselstegn er pænere (men det er jo en smagssag); men anførselstegnene i toppen er dog nemmere at finde på computeren. Så hvis jeg skal komme med en konklusion, må det være, at vi som standard bruger "", medmindre »« bliver gjort lettere tilgængeligt (dvs. at man ikke skal ind og bladre i "specialtegn", "symboler". Hvad angår citater, bør eksemplet skrives i kursiv. --Johan U (diskussion) 7. nov 2012, 10:58 (CET)
Nu bruger jeg ikke typografi - men "" har som sagt den fordel at den umiddelbart er tilgængelig på tastaturet. Man kan i øvrigt også skabelonisere sig ud af det med {{citat}} eller {{citat2}}, og hvis der andre grafiske udtryk, man ønsker at bruge, kan man nok lave flere skabeloner. Husk bare at beskrive dem de relevante steder, så folk kan finde dem senere. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2012, 11:24 (CET)