Wikipedia:Ukens danske artikkel/2017
- Uke 1
Dødsstraf eller livsstraf er henrettelse som straf for en forbrydelse. I de jurisdiktioner, der praktiserer dødsstraf, er den som regel forbeholdt et lille antal alvorlige forbrydelser, ofte overlagt mord og landsforræderi. I Kina praktiseres tillige dødsstraf for økonomisk kriminalitet og narkokriminalitet, og i Iran for homoseksualitet, ligesom der i visse områder kontrolleret af islamiske oprørsbevægelser gennemføres henrettelser baseret på en streng fortolkning af sharia. Mange lande har dødsstraf i den militære straffelov eller for forbrydelser begået i krigstid.
I Danmark blev dødsstraf første gang afskaffet i 1933. Dødsstraf blev på dette tidspunkt beholdt i den militære straffelov. I forbindelse med retsopgøret efter 2. verdenskrig genindførtes dødsstraffen (som kaldtes livsstraf) i 1945 for forbrydelser begået under besættelsen. Loven var en særlov og kendes som Landsforræderloven eller retteligen Straffelovstillægget og havde tilbagevirkende kraft for handlinger begået efter 9. april 1940. 46 personer blev på den baggrund henrettet af frivillige politifolk. Den 20. juli 1950 kl. 01:00 blev Ib Birkedal Hansen henrettet som den sidste i Danmark. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 2
Indtryk. Solopgang (fransk: Impression, soleil levant) er et oliemaleri af Claude Monet fra 1872. Maleriet, der er 48×63 cm, blev udstillet på det, der senere skulle blive kendt som "impressionisternes udstillinger" i april 1874. Det er ét ud af seks malerier, der viser havnen på forskellige tidspunkter af dagen.
Maleriet skildrer havnen i Le Havre, Monets hjemby, og det er hans mest berømte skildring af havnen. De centrale elementer er de to små robåde i forgrunden samt den røde sol. I baggrunden ses til venstre nogle klippere med høje master samt længere bagude flere master og skorstene.
Maleriet bliver betragtet som det, der gav navnet til den impressionistiske bevægelse, skønt betegnelsen impressionisme havde været anvendt et stykke tid i beskrivelsen af malerier fra Barbizon-skolens virkemidler.
Det er nu udstillet på Musée Marmottan Monet. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 3
Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 som bestod til 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunni islam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.
I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1., men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra udkanten af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.
Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret. Freden betød en større redukton af rigets udstrækning. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for Kemals oprørsregering angreb herefter nogle af de mistede områder. Efter sejr i krigen mod Grækenland indgik Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser. Kemal (nu Kemal Atatürk) oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, hvilket endegyldigt markerede afslutningen på det Osmanniske Rige. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 4
Clint Eastwood (født 1930) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og musiker. Clint Eastwood er en af få, der har vundet fem Oscarpriser. Han har instrueret 33 film.
Eastwood brød igennem som western-skuespiller i 1960'erne, først i tv-serien Rawhide, siden som Manden uden navn i Sergio Leones spaghettiwesterns.
Siden blev han berømt for hovedroller i en række film som Ørneborgen og ikke mindst Dirty Harry-filmserien. Rollerne i de tidlige westerns og som Dirty Harry har givet ham et ry som et kulturelt ikon for maskulinitet.
Eastwood debuterede som instruktør i 1971 med gyseren Mørkets melodi. I 1990'erne fik han sit afgørende gennembrud som filminstruktør med De nådesløse, hvor han selv spillede hovedrollen. Filmen indbragte ham bl.a. to Oscars for bedste instruktion og bedste film. Siden har han instrueret flere film, også i andre genrer.
Ved siden af filmkarrieren har Clint Eastwood også udgivet musik, og han blev i 1986 valgt som borgmester i Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han sad på posten i to år. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 5
Alzheimers sygdom er en kronisk, neurodegenerativ sygdom, som er årsag til 60-70 % af alle tilfælde af demens. Sygdommen viser sig i sine tidlige stadier ofte ved milde symptomer såsom tab af korttidshukommelse, hvorefter den gradvist forværres til eksempelvis at omfatte primær progressiv afasi, desorientering, humørsvingninger, tab af motivation, problemer med at pleje sig selv og med opførsel. Efterhånden som en patients tilstand forværres, trækker denne sig ofte væk fra familie og lokalsamfund. Gradvist mister patienten kropslige funktioner, indtil døden indtræder. Selvom hastigheden, hvorved sygdommen forværres, kan variere, er den gennemsnitlige forventede levealder tre til ni år, efter diagnosen kan stilles.
Omkring 70 % af risikofaktorerne menes at være genetiske. Blandt andre risikofaktorer er hyppige hovedtraumer, depression og hypertension. Den eneste sikre diagnose af Alzheimers fås ved undersøgelse af hjernevævet ved en biopsi, og en sandsynlig diagnose baseres i stedet på sygdomshistorie samt kognitive tests med billeddiagnostik og blodprøver for at udelukke andre mulige årsager. De første symptomer forveksles ofte med normale aldringstegn.
Der findes ingen behandling, der kan stoppe eller kurere Alzheimers forløb, omend nogle dog midlertidigt kan forbedre symptomerne. Patienter, der rammes af sygdommen, vil i stigende grad blive afhængige af hjælp fra andre. Det kan i nogle tilfælde have gavnlig effekt at inkorporere træningsprogrammer i de daglige aktiviteter.
I 2015 fandtes der på verdensplan omkring 48 millioner mennesker med Alzheimers. Sygdommen viser sig normalt hos mennesker på over 65 år, omend 4-5 % af alle tilfælde opstår i en tidligere alder. Alzheimers sygdom påvirker omkring 6 % af alle mennesker, der er 65 år eller ældre. I 2010 resulterede demens i omkring 486.000 dødsfald.
Sygdommen blev opdaget af, og senere opkaldt efter, den tyske psykiater og patolog Alois Alzheimer i 1906. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 6
Malaysia er et land i Sydøstasien. Malaysia omfatter den væsentligste del af Malayahalvøen og den nordlige del af Borneo.
Malaysia er en forholdsvis ung stat. Sin endelige udstrækning fik den først i 1965 efter, at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et monarki sammensat af 13 delstater, der er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.
Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, mens de etniske mindretal fejrer egne højtider.
Topografien i de to dele af Malaysia er præget af kystsletter og landskaber, som i indlandet stiger op til bakker og bjerge. Store dele af landet er skovdækket. Regnskoven er hjem for et rigt plante- og dyreliv og mange endemiske arter.
Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980'erne. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Landbrugsproduktion af fx ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter stor betydning i eksporten. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 7
Koreakrigen var en krig mellem Nord- og Sydkorea 1950–1953.
Efter afslutningen af anden verdenskrig var det japanskbesatte Korea midlertidigt blevet delt mellem USA og Sovjetunionen. Imidlertid blev der ikke gjort egentlige forsøg på at genforene landet, og da spændingerne steg, både i Korea og bredere i den kolde krig mellem de to supermagter, angreb nordkoreanske tropper Sydkorea. Der blev sat et FN-baseret, USA-ledet modangreb ind, hvilket vendte krigens gang fuldstændig. Derpå gik Kina ind i krigen på nordkoreanernes side, hvilket i slutningen af 1950 pressede FN-tropperne tilbage bag 38. breddegrad, som var den oprindelige grænse mellem de to lande.
I resten af krigen flyttede fronten sig næsten ikke, og krigshandlingerne foregik hovedsageligt som luftangreb. Det blev ikke sluttet en officiel fredsaftale. Til sidst blev der indgået en våbenstilstandstraktat som definerede en demilitariseret zone omkring 38. breddegrad.
I 2009 trak Nordkorea sig ud af traktaten, og der er derfor de jure krigstilstand mellem de to lande. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig og er en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen. I alt døde 3-4 millioner, heraf ca. 2 millioner civile. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 8
Bugspytkirtelkræft opstår, når celler i bugspytkirtlen, en kirtel bag maven, begynder at mangedobles ude af kontrol og danne en masse. Disse kræftceller har evnen til at invadere andre dele af kroppen. Der findes flere former for bugspytkirtelkræft. Den mest almindelige, adenokarcinom i bugspytkirtlen, hvor et adenokarcinom vokser frem i den del af bugspytkirtlen, der producerer fordøjelsesenzymer, står for omkring 85 % af alle tilfælde.
Tegn og symptomer på bugspytkirtelkræft er blandt andet gullig hud, mave- eller rygsmerter, uforklarligt vægttab, lys afføring, mørk urin og mangel på appetit. Når diagnosen kan stilles, har bugspytkirtelkræften ofte spredt sig til andre dele af kroppen. Mere end halvdelen af alle tilfælde af pankreatisk adenokarcinom rammer mennesker ældre end 70 år. Blandt faktorer, der øger risikoen for at udvikle bugspytkirtelkræft, er tobaksrygning, fedme og diabetes.
Bugspytkirtelkræft kan behandles med kirurgi, radioterapi, kemoterapi, palliativ behandling eller en kombination af disse. I 2012 var bugspytkirtelkræft den syvendemest udbredte årsag til kræftrelaterede dødsfald med 330.000 dødsfald på verdensplan. Pankreatisk adenocarcinom har typisk en meget dårlig prognose: efter diagnose overlever 25 % et år og 5 % overlever i fem år. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 9
Carbon (eller kulstof) er et grundstof med atomnummer 6 og symbolet C. Det er ikke-metallisk og tetravalent — hvilket vil sige, at det gør fire elektroner tilgængelige til at danne kovalente kemiske bindinger. Tre isotoper findes naturligt: 12C og 13C er stabile, mens 14C er radioaktiv med en halveringstid på omkring 5.730 år. Carbon er et af meget få grundstoffer, der har været kendt siden oldtiden.
Carbon er det femtende mest forekommende grundstof i Jordens skorpe og det fjerde mest forekommende grundstof i universet. Den enorme mængde carbon, dets unikke mangfoldighed af organiske forbindelser og dets usædvanlige evne til at danne polymerer ved temperaturer, der normalt ses på Jorden gør, at dette stof indgår i alle kendte livsformer. Det er det næstmest forekommende grundstof i menneskekroppen efter oxygen.
Carbons atomer kan bindes sammen på forskellige måder. De bedst kendte er grafit og diamant. Carbons fysiske egenskaber kan variere voldsomt, afhængig af dets allotropiske form. For eksempel er grafit opak og sort, mens diamant er meget transparent.
Den største kilde til uorganisk carbon er kalksten, dolomit og carbondioxid, men der findes også betragtelige mængder i organiske depoter af kul, tørv, olie og metanhydrater. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 10
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken. En stor del af den antikke græske og latinske litteratur er ikke overleveret til nutiden. Det meste af den, der dog er overleveret, er bevaret i middelalderlige afskrifter.
Der er mange og omstridte grunde til tabet. Hverken i det antikke Rom eller i det senere Byzantinske rige fandtes en standard for bevarelse af tekst og litteratur. Der var systematisk tilintetgørelse af kristne skrifter under forfølgelserne af de kristne og tab af "hedninge"-skrifter efter kristendommens indførelse i det romerske rige. Andre årsager er den kulturelle nedgang og uro under folkevandringstiden. Hertil kommer formindskelsen af eliten som bærere af litterær tradition og ændringen i skrivematerialet fra papyrus til pergament og overgangen fra skriftrulle til kodeks.
Den litterære tradition blev i forskellig grad plejet i det byzantinske rige til Konstantinopels fald 1453. Men den litterære arv fra antikken blev i det Vestromerske Rige kun bevaret af få velhavende og uddannede og kun i begrænset omfang. Til denne kreds hørte Cassiodor (ca. 485-580), der samlede alle de antikke skrifter, det var muligt, og grundlagde bogproduktionen i Middelalderen i klostret Vivarum. Særlig i 7. og 8. århundrede blev håndskrifter af såvel klassiske som enkelte kristne forfattere delvis slettet og på ny beskrevet: I den sparsomme bestand af bevarede ældre latinske håndskrifter er de fleste af de klassiske forfattere blot overleveret som palimpsest. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 11
Scarlett Johansson (født 1984) er en amerikansk skuespiller og sanger.
Johansson fik sin filmdebut i North (1994) og blev senere nomineret til en Independent Spirit Award for bedste kvindelige hovedrolle i Manny & Lo (1996). Hun gik over til voksne roller med sin medvirken i Pigen med perleørering (2003) og Lost in Translation (2003), som hun vandt en BAFTA-pris for bedste skuespillerinde i en hovedrolle for. I begge film var hun desuden nomineret til en Golden Globe.
Johansson fik endnu en Golden Globe-nominering for bedste kvindelige birolle for sin rolle i Woody Allens Match Point (2005). Hun har medvirket i yderligere to af Allens film: Scoop (2006) og Vicky Cristina Barcelona (2008). 2010-Broadway-genoplivelsen af Arthur Miller]s A View from the Bridge gav Johansson nogle af hendes bedste anmeldelser for sit skuespil, og hun modtog en Tony Award. Scarlett Johansson har udgivet to album som sanger, Anywhere I Lay My Head (2008) og Break Up (2009).
Hun er en af Hollywoods bedst betalte stjerner, og de film, hun medvirkede i i 2016, indtjente $ 4,5 milliarder. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 12
Europa-Kommissionen eller EU-Kommissionen er den udøvende gren af EU og ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde EU-traktater og administrere den daglige drift af EU. Medlemmerne tages i ed af Domstolen i Luxembourg.
Kommissionen arbejder på samme måde som en kabinetregering, med 28 kommissionsmedlemmer. Der udpeges en kommissær pr. medlemsstat, men kommissærerne er bundet af deres ed til at repræsentere EU's samlede interesser, snarere end deres hjemlands. En af de 28 kommissærer er kommissionsformand, udpeget af Det Europæiske Råd og valgt af EU-Parlamentet. EU-Rådet nominerer derefter de andre 27 medlemmer af kommissionen i samråd med den nominerede kommissionsformand, og de 28 medlemmer skal derefter, som samlet gruppe, godkendes af Parlamentet. Den nuværende kommission er Juncker-kommissionen, som blev taget i ed i slutningen af 2014.
Begrebet "Kommission" anvendes enten i snæver forstand om det 28-mand-store Kommissærkollegie eller i bredere forstand til også at omfatte det administrative organ på omkring 23.000 embedsfolk. Kommissionsmedlemmerne og deres "kabinetter" (nærmeste hold) har hovedkvarter i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 13
Bulgarien er et land i det sydøstlige Europa.
I løbet af antikken var området både befolket af thrakere, grækere og romere. Fremkomsten af en forenet bulgarsk stat kan spores tilbage til etableringen af det første Bulgarske Rige i 681 e.Kr., som dominerede størstedelen af Balkanhalvøen og fungerede som et kulturelt centrum for slavere i middelalderen. Efter det andet Bulgarske Riges fald i 1396 blev dets territorier underlagt det Osmanniske Rige i næsten fem århundreder. Den russisk-tyrkiske krig i 1800-tallet førte til dannelsen af det tredje Bulgarske Rige. I de efterfølgende år lå landet næsten konstant i krig med sine naboer, hvilket fik Bulgarien til at alliere sig med Tyskland i begge verdenskrige. I 1946 blev Bulgarien omdannet til en socialistisk etpartistat; Folkerepublikken Bulgarien; som en del af den sovjet-ledede Østblok. I december 1989 tillod det regerende kommunistparti valg i et flerpartisystem, hvilket efterfølgende førte til Bulgariens overgang til et demokrati og en markedsøkonomi.
Bulgariens befolkning er hovedsageligt urbaniseret og koncentreret i de administrative centre i landets 28 provinser. De fleste kommercielle og kulturelle aktiviteter er samlet i landets hovedstad, og største by, Sofia. Økonomiens stærkeste sektorer er sværindustri, elkraftteknik og landbrug, som alle er afhængige af lokale naturressourcer.
Landets nuværende politiske struktur stammer fra vedtagelsen af en demokratisk forfatning i 1991. Bulgarien er en parlamentarisk enhedsstat med en høj grad af politisk, administrativ og økonomisk centralisering. Det er medlem af EU, NATO og Europarådet, og en af grundlæggerne af OSCE. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 14
Vejle Boldklub er en dansk fodboldklub fra Vejle, der på nuværende tidspunkt spiller i den danske 1. division. Klubben blev grundlagt som cricketklub i 1891 og begyndte først som fodboldklub i 1902]. I 1922 flyttede klubben ind på Vejle Stadion.
Klubben har vundet fem mesterskaber og seks pokal-titler igennem tiden. Den har desuden vundet the double - det vil sige både mesterskabet og landspokalen i samme sæson - to gange: 1958 og 1972. Vejle Boldklub har gennem årene fostret mange store danske fodboldspillere, blandt andet Poul Jensen, Tommy Troelsen, Henning Enoksen, Allan Simonsen, John Sivebæk, Ulrik le Fevre og Thomas Graversen.
Fra og med 1911 har Vejle Boldklub spillet sine hjemmekampe i røde trøjer, hvide bukser og hvide strømper. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 15
Aspergers syndrom er en diagnose indenfor autismespektrum-forstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser. Den forstyrrer oftest ikke den sproglige og kognitive udvikling, selvom deres sprogbrug kan inkludere betydelige anormaliteter. Selvom det ikke er nødvendigt til diagnosticering, er fysisk klodsethed og atypisk sprogbrug ofte rapporteret som kendetegn for lidelsen.
Diagnosen Aspergers blev i år 2013 afskaffet i det amerikanske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) og erstattet med en diagnose af autismespektrum-forstyrrelser på en sværhedsgradsskala. Aspergers syndrom er dog ikke blevet fjernet fra WHOs liste ICD-10, som anvendes i Danmark.
Syndromet er opkaldt efter den østrigske børnelæge Hans Asperger, som i 1944 i sin praksis studerede og beskrev børn, som manglede kropssprog, viste begrænset empati for deres jævnaldrende og var fysisk klodsede. Den moderne opfattelse af Aspergers syndrom opstod i 1981 og gik gennem en periode med popularisering og blev standardiseret som en diagnose i begyndelsen af 1990'erne.
Den nøjagtige årsag til Aspergers er ukendt, heller ikke selvom der sandsynligvis er en genetisk basis. Neuroradiologi har ikke identificeret en klar fælles patologi. Der findes ingen egentlig behandling. Indgreb gennemføres oftest for at forbedre symptomer og funktion, og man bruger typisk adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud såsom dårlige kommunikationsevner, tvangstanker eller gentagne rutiner og fysisk klodsethed. De fleste børn forbedrer sig, når de modnes til voksenalderen, men sociale og kommunikative vanskeligheder kan vare ved. Nogle forskere og folk med Aspergers har foreslået et skift i holdninger til, at det er en forskel i personlighed frem for et handicap, som skal behandles eller helbredes. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 16
Nordkorea er et land i Østasien. Det grænser mod nord op til Kina og mod nordøst til Rusland samt mod syd til Sydkorea. Landet har et areal på 120.540 km² og et anslået indbyggertal på 25 millioner.
Nordkorea har gennem århundreder været en del af et fælleskoreansk rige, der ofte har været truet og besat af naboerne fra Kina og Japan. Seneste besættelse fandt sted i 1910 af kejserriget Japan og varede til afslutningen af anden verdenskrig i 1945, hvor Korea blev delt i to midlertidige zoner. I 1948 proklamerede hver af de to zoner sig selvstændige, og i 1950 angreb Nordkorea sin sydlige nabo. I Koreakrigen blev Nordkorea støttet af Kina, mens USA og de fleste andre lande under FN støttede Sydkorea. Krigen varede i tre år og ændrede ikke på den oprindelige grænse.
Landet er en kommunistisk stat med et lukket, totalitært styre. Den nuværende leder er Kim Jong-un, der styrer landet med hård hånd. Størstedelen af befolkningen lever i fattigdom, og økonomien er meget centralstyret, hvor stort set hele vareudbuddet kontrolleres af staten. Landet fokuserer meget på selvforsyning og har kun beskeden samhandel med omverdenen.
Landskabet er præget af bjerge, og der er kontinentalt monsunklima med kolde vintre og varme somre. Der er store mineralressourcer i landet, især kul og jernmalm, men intensiv industri har medført stor forurening. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 17
Færøernes kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning.
Den norske konge Olav Tryggvason sendte år 999 Sigmundur Brestisson til Færøerne for at missionere sammen med en gruppe præster. Øerne blev 1111 et selvstændigt katolsk bispedømme: Kirkjubøur bispedømme.
Ved reformationen blev kirkesproget ændret fra latin til dansk og blev ikke ændret til færøsk før 1939. Kirken på Færøerne blev del af den lutherske dansk-norske statskirke; først som eget bispedømme og siden som provsti underlagt forskellige bispedømmer. I 1990 blev Færøerne selvstændigt bispedømme igen, og 2007 blev den lutherske stats- eller folkekirke en selvstændig kirke under navnet Fólkakirkjan. Den dag i dag spiller kristendommen en stor rolle i færøsk kultur og folkeliv, og øerne betragtes som et af de mest religiøse samfund i Europa.
Fólkakirkjan er det største trossamfund med omkring 83 procent af den færøske befolkning som medlemmer. Omtrent 10 procent tilhører Brøðrasamkoman (Plymouthbrødrene), og 5 procent tilhører andre kirkelige retninger. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 18
Loch Ness-uhyret er en kryptid (et påstået dyr), der siges at leve i den skotske ferskvandssø Loch Ness. Det berømte Loch Ness-uhyre har fået kælenavnet Nessie. Myten om Loch Ness-uhyret har sin begyndelse i 1933, men historier om formodede observationer af søuhyrer i Loch Ness går meget længere tilbage. Beviserne for uhyret er sandsynligvis et mix mellem svindelnumre og ønsketænkning. Alligevel er den moderne myte om Loch Ness-uhyret nyere tids mest populære eksempel på kryptozoologi, kun matchet af Bigfoot. En almindelig opfattelse blandt tilhængere er, at der er tale om en eller flere plesiosaurer, som har overlevet siden den sidste masseudryddelse.
De forklaringer, der er givet på fænomener, der er fortolket som Loch Ness-uhyret, grupperes typisk enten som fejlagtige identifikationer af eksisterende dyr eller af døde genstande, egentlig svindel eller udtryk for apophenia (opfattelse af en ikke-eksisterende sammenhæng). ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 19
Caernarfon Castle er en middelalderlig fæstning i Caernarfon i det nordvestlige Wales. Borgen ejes af Cadw, der er den walisiske regerings organisation til at beskytte historiske bygninger. Allerede i 1000-tallet stod en motte-and-bailey-fæstning i byen. Den eksisterede frem til 1283, da den engelsk kong Edvard 1. begyndte at erstatte den med den nuværende fæstning i sten. Den edvardianske by og fæstning fungerede som administrativt centrum for Nordwales, og som resultat af dette blev forsvarsværkerne bygget store og kraftige. Der blev lavet et bevidst link mellem Caernarfons romerske fortid og det romerske fort i Segontium tæt ved.
Mens slottet var under opførsel blev bymuren bygget omkring Caernarfon. Arbejdet kostede mellem £20.000 og £25.000 fra påbegyndelsen og frem til afslutningen i 1330. På trods af Caernarfon Castles udseende udadtil, hvor størstedelen endnu ser komplet ud, findes bygningerne på indeni ikke, og mange byggeplaner blev aldrig afsluttet. Byen og slottet blev angrebet i 1294, da Madog ap Llywelyn ledte et oprør mod englænderne. Caernarfon blev generobret det følgende år. Under Glyndwroprøret i 1400–1415 blev slottet belejret. Da Tudordynastiet overtog den engelske trone, blev spændingerne mellem waliserne og englænderne mindre, og borge blev mindre vigtige. Som et resultat heraf begyndte Caernarfon Castle at forfalde. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 20
Heimdall eller Hejmdal er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi. Han har en fantastisk hørelse, og optræder af den grund i myterne som gudernes vagtmand, der sidder ved enden af Bifrost og overvåger, at ingen jætter sniger sig ind i Asgård. Ved Ragnarok blæser han i Gjallarhornet, når jætterne angriber, så resten af guderne og einherjerne kan forberede sig til kampen. I det sidste slag skal han kæmpe mod Loke. Det vil ende med, at de dræber hinanden. Heimdall vil være den sidste af guderne, der dør i Ragnarok. Han blev født i urtiden ved verdens rand af ni mødre.
Der er blevet fremsat flere teorier om hans funktion og oprindelse, fx kan han have været en gammel sol- eller månegud, en personifikation af verdensaksen, menneskets stamfader, eller ligefrem hersker over den verden, som skal stige op efter Ragnarok. Der er også blevet påvist paralleller i andre mytologier, fx hos den samiske verdensgud Varalden Olmay og i keltisk-irsk folklore og mytologi.► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 21
Lillebæltsbroen, nu ofte omtalt som Den gamle Lillebæltsbro, er en kombineret jernbane- og vejbro, der blev den første faste forbindelse mellem Jylland og Fyn. Konstruktionen påbegyndtes i 1925, og broen blev indviet 14. maj 1935.
Med indførelsen af jernbane over Fyn blev der i 1872 etableret en jernbanefærge over Lillebælt. Snart begyndte undersøgelserne af muligheden for at etablere en fast forbindelse, Det var dog først i 1924, at anlæggelsen af broen blev vedtaget, i første omgang bare som jernbanebro, men i løbet af anlægsperioden indså man, at biltrafikken var ved at blive så vigtig, at man valgte at udvide forbindelsen med to spor til biler.
Lillebæltsbroen er en cantileverbro på strækningen over vand, mens tilslutningsfagene på land er to buebroer. Den samlede længde er 1.178 m, bredden er 16,5 m, højden er 15-24 m, og der er en gennemsejlingshøjde på 33 m.
Broen blev straks en succes, der fx skar 40 % af rejsetiden med tog mellem København og Esbjerg. Også for bilerne var forbindelsen populær, og med den stærkt stigende biltrafik i 1950'erne stod det snart klart, at den tosporede bro var en flaskehals. Derfor blev det vedtaget at bygge en ny bro udelukkende til biltrafik, og denne bro, der var en del af det store motorvejs-H, stod klar til at aflaste den gamle bro i 1970. Nu er den vigtigste funktion af den at være jernbanebro, men bilvejen er bibeholdt og bruges fortsat, mest til lokal trafik. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 22
1. til 11. etape af Giro d'Italia 2009 fandt sted mellem 9. og 20. maj. Løbet fortsatte 21. maj med 12. etape. Den første etape var, som den havde været det siden 2007, en holdtidskørsel. Som de fleste Grand Tours har det for vane, startede løbet med en række flade etaper, der lå til sprinterne. På disse etaper konkurrerede blandt andre Alessandro Petacchi og Mark Cavendish om etapesejrene. Petacchi tog to etapesejre, mens Cavendish tog tre individuelle etapesejre samt var med i sejren på første etapes holdtidskørsel.
Tre kuperede etaper lå i slutningen af løbets første uge samt starten af dets anden uge. Disse etaper førte Giroen gennem Østrig og Schweiz, før den igen vendte tilbage til Italien. Hver af disse etaper tog mere end fem timer at køre – ifølge rytterne var den regn, der faldt hver dag, kombineret med de besværligheder, de forskellige op- og nedkørsler udgjorde, forhold, der gjorde etaperne usikre. Denne holdning blev potentielt gyldiggjort af de livstruende skader, Pedro Horrillo pådrog sig på ottende etape, da han styrtede på en nedkørsel. Den niende etape skulle have været et storslået kriterium som fejring af Giroens 100-års-jubilæum, men endte i en kollektiv protest fra rytterne over sikkerhedsforholdene i løbet. Protesten betød, at etapen blev neutraliseret, og alle ryttere fik noteret samme tid som etapevinderen.
Tiende etape var dette års Giros længste og mest bjergrige og var en af løbets to kongeetaper. Danilo Di Luca vandt etapen og udbyggede dermed sin føring før løbets anden halvdel. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 23
Claus Meyer (født 1963) er en dansk kok, kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder. Meyer blev kendt som tv-kok i Meyers Køkken og har siden været med til at oprette en lang række virksomheder heriblandt Meyers Madhus, Meyers Deli og Meyers Bageri, og han er medgrundlægger samt investor i michelinrestauranten Noma. Han er blevet en af Danmarks mest kendte gastronomiske iværksættere.
Meyer stammer oprindeligt fra Nykøbing Falster, og han er i dag engageret i flere projekter på Lolland-Falster som "Frugt fra Lilleø" på Lilleø nord for Lolland, Hotel Saxkjøbing og "Sydhavsøernes Frugtfestival". Blandt hans mange projekter er også tv-programmet Restaurant bag Tremmer, hvor han oplærte indsatte i Vridsløselille Statsfængsel i at lave mad for at rehabilitere dem. Programmet høstede megen kritik, fordi han ansatte voldsdømte, og visse medier hævdede, at han ødelagde de indsattes jobchancer. I sommeren 2016 åbnede Meyer restaurant Agern på Grand Central Terminal i New York. Denne restaurant modtog en michelinstjerne blot et halvt år efter åbningen.
Claus Meyer har modtaget en række priser og blev blandt andet udnævnt til Ridder af Dannebrog i 2010.► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 24
En stationsby i Danmark er en by med en jernbanestation, og benævnelsen bruges om byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen. Nogle stationsbyer, så som Brønderslev, Herning og Skjern opnåede at blive købstæder, andres udvikling gik i stå ved nedlæggelse af jernbanen, mens en del selv derefter bevarede deres rolle som lokale handelssteder for en omegn – sommetider til erstatning for stagnerende købstæder.
Ofte har stationsbyen navn efter en ældre landsby. Nogle landsbyer blev integreret i den nye stationsbybebyggelse (såkaldte tvillingebyer), andre lå for langt væk til dette og fortsatte den sideløbende eksistens, så man i dag har to byer med samme navn (såkaldte dobbeltbyer). Eksempler på dette er Taastrup, Jyderup, Tommerup og Fårup. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 25
Casper & Mandrilaftalen er en dansk surrealistisk tv-sketchserie fra 1999. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag. Programmet havde få seere, blandt andet som følge af dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning. Det blev rost af anmelderne og vandt to priser ved TV Prisen i 2000. Programmet opnåede også kultstatus.
Serien består af i alt 67 episoder på hver cirka 27 minutter. Programmets vært er Casper Christensen, mens de øvrige medvirkende spiller en ræke forskellige figurer. Budgettet til serien var meget lavt, og der var fx kun afsat 2.000 kr til rekvisitter til de første 50 afsnit. Arbejdet med et afsnit foregik på én dag: Først blev der skrevet manuskript om formiddagen, dernæst blev afsnittet optaget og produceret i løbet af højst fire timer, hvilket ikke gav mange muligheder for redigering, og endelig blev afsnittet udsendt sent om aftenen. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 26
Wales' historie begynder med ankomsten af mennesker til området for tusinder af år siden. Romerne, som begyndte erobringen af Britannien i år 43, drog i år 48 på felttog i hvad der nu er det nordøstlige Wales mod en folkestamme kaldet dekeanglere og fik total kontrol over regionen kendt som den romerske Britannien. Romerne forlod øen i 400-tallet, noget som åbnede døren for angelsaksere til at invadere og bosætte sig. Derefter begyndte det britanniske sprog og kultur at gå i opløsning, og flere særskilte grupper og folk blev dannet. Det walisiske folk var den største af disse grupper og regnes generelt som selvstændigt folk i forhold til andre overlevende brittonisk-talende folk efter 1000-tallet.
Gensidig ødelæggende kampe og stridigheder samt pres fra de engelske og senere af de normanniske erobrere førte til, at de walisiske kongedømmer gradvist kom ind under den engelske krone. I 1282 førte Llywelyn den sidstes død til erobringen fra kong Edvard 1. af England. I 1700-tallet oplevede Wales begyndelsen på to forandringer som i høj grad kom til at påvirke området: den walisiske metodistisk fornyelse, noget som førte til at landet religiøst set i stigende grad vendte sig fra den engelske kirke, og den industrielle revolution. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 27
"Det var en lørdag aften" er en dansk folkevise. Visen kendes fra Svend Grundtvigs bearbejdning, der udkom første gang i sangbogen Nye og gamle Viser af og for Danske Folk i 1849. Flere litterater regner dog visen for at være flere hundrede år ældre.
Visen er enkel med fire linjer i hvert vers med rimskemaet "abcb". Der er fem vers i den først kendte udgave og otte i Grundtvigs bearbejdning. Visen beskriver en ung pige, der forgæves venter på sin elskede en lørdag aften, og da hun heller ikke ser ham i kirken dagen derpå, reflekterer hun i sin fortvivlelse over kærligheden og tror aldrig, hun kommer til at elske igen. Den melodi, der er mest kendt til visen, optræder første gang i A.P. Berggreens Folke-sange og melodier.
"Det var en lørdag aften" er optaget i Kulturkanonen fra 2006 som en af tolv højskolesange under partiturmusik. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 28
Slaget ved Crécy var et vigtigt slag under Hundredårskrigen, der fandt sted den 26. august 1346. Slaget gav engelsk sejr, den første af tre afgørende sejre for England under den langtrukne konflikt med Frankrig.
Edvard 3. sejrede med en hær bestående af engelske og walisiske soldater allieret med tropper fra Det tysk-romerske Rige mod den meget større hær bestående af franske, genovesiske og mallorcanske tropper. Den engelske hær var opmuntret af erfaringerne med taktisk fleksibilitet og udnyttelse af terrænet, og selvom de var voldsomt i undertal, vandt de en stor sejr over franskmændene.
Slaget introducerede langbuen som et dominerende våben på vesteuropæiske slagmarker. Effekten var ødelæggende. Slaget ved Crécy var også den første gang, at den engelske hær benyttede sig af en såkaldt ribauldequin, en tidlig form for kanon. Englændernes kombinerede krigstaktik, der bestod af de nye våben og taktikker, der var langt mere fokuserede på infanteriet end tidligere slag i middelalderen samt bondestandens drab af ukampdygtige riddere efter slaget, har gjort, at slaget beskrives som "begyndelsen til enden for ridderlighed". ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 29
Melchior Lorck (1526–1588) er en dansk grafiker og anses for at være den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han var af dansk-tysk oprindelse, født i Slesvig som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck. Lorck producerede en meget grundig visuel optegnelse af livet og traditionerne i Tyrkiet i 1500-tallet, som stadig i dag er en unik kilde til viden og forskning. Han er den første danske kunstner, om hvem en væsentlig biografi kan genskabes, og til hvem mange kunstværker med sikkerhed kan tilskrives.
Lorck var indledningsvis inspireret af Heinrich Aldegrever, men udviklede efterhånden sin egen teknik. Han fik et 4-årigt stipendium fra kong Christian 3.; stipendiet gjorde det muligt for Lorck at komme rundt i Europa. Det bragte ham ind i varmen hos habsburgerne, og ærkehertug Ferdinand sendte ham med en delegation til Tyrkiet. Da han vendte tilbage, vakte hans mange grafiske værker fra det eksotiske land opmærksomhed. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 30
Costa Rica er et land i Mellemamerika. Hovedstaden er San José, hvor cirka en tredjedel af landets befolkning på 4,6 millioner bor. Costa Rica er et stabilt demokrati med en god økonomi sammenlignet med andre lande i regionen. Siden borgerkrigen i 1948 har Costa Rica været fri for politisk vold. Landet er blevet kendt for at Ikke at have en hær, da den blev opløst efter borgerkrigen.
Blandt de vigtigste eksportvarer i Costa Ricas økonomi er kaffe, banan og kød. I dag er Costa Ricas økonomi udover landbruget baseret på turisme samt eksport af elektronik. USA er Costa Ricas største handelspartner og investor, og landet har en frihandelsaftale med USA. Selv om Costa Rica målt i areal er et af de mindste lande i verden, så har det en meget stor biologisk mangfoldighed med cirka 5 % af alle verdens arter. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 31
Dirch Passer (1926-1980) var en dansk skuespiller og komiker.
Passer blev først kendt i revyer i slutningen af 1940'erne, og da han sammen med Kjeld Petersen i slutningen af 1950'erne optrådte i komikerduoen Kellerdirk Bros, fik han for alvor succes. Efter Kjeld Petersens død i 1962 trak Dirch Passer sig tilbage fra teaterscenen i fem år, men han vendte tilbage til Cirkusrevyen i 1967 og spillede i en række revyer indtil sin død.
Samtidig med sin sceneoptræden medvirkede Passer i en lang række film gennem tre årtier, hvor han som regel blev brugt i komiske roller og ofte fungerede som trækplaster for filmene, selv hvis hans rolle var ret lille. Han modtog en Æres-Bodil i 1961 samt en Bodilpris i 1974 for hovedrollen i Mig og mafiaen.
Dirch Passer levede et intenst liv, og han døde efter at være faldet om på scenen i Tivolirevyen. Han er en af de mest folkekære og skattede skuespillere i den komiske genre i det 20. århundrede, og han er blandt andet mindet i Martin Zandvliets film Dirch fra 2011 om hans liv. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 32
Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer og som muliggør graviditet. Cyklussen er nødvendig for produktionen af ægceller, og for forberedelsen af livmoderen til graviditet. Op mod 80% af alle kvinder mærker symptomer som akne, følsomme bryster, oppustethed, træthed og humørsvingninger i en til to uger før menstruation. Hos 20-30% af kvinder forstyrrer disse symptomer dagligdagen i en grad der kvalificerer som præmenstruelt syndrom.
Den første cyklus begynder normalt når pigen er mellem tolv og femten år gammel. Den typiske periode mellem en menstruations første dag og den næste menstruations første dag er 21 til 45 dage hos unge kvinder og 21 til 31 dage hos voksne (et gennemsnit på 28 dage). Menstruation stopper permanent efter menopause, som normalt sker når man er mellem 45 og 55 år gammel.
Menstruationscyklussen styres af hormonelle forandringer. Hvert cyklus kan opdeles i tre faser: den follikulære fase, ægløsningen og lutealfasen. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 33
Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri A/S var Danmarks største skibsværft og førende dieselmotorproducent med hovedsæde i København.
Skibsværftet Burmeister & Wain begyndte sin historie som maskinfabrikken Baumgarten & Burmeister i 1846. I 1861 trak Baumgarten sig ud, og Wain kom ind. I 1872 anlagde virksomheden et skibsværft på Refshaleøen, og her fortsatte produktionen indtil lukningen. B&W stod bl.a. bag verdens første oceangående motorskib, Selandia, der søsattes i 1912.
Over sin 150-årige historie voksede det med succes, særligt efter 1930'erne, til en stærk virksomhed. Da virksomheden var stærkest, havde den næsten 8.000 ansatte og var landets største arbejdsplads. I 1970'erne kom det globale konkurrencepres, især fra Fjernøsten. I 1979 kom virksomheden i likviditetsproblemer og måtte sælge halvdelen af B&W Diesel til den tyske MAN-koncern. Selve skibsværftet fortsatte dog, men gik konkurs i 1996 efter flere års drift på vågeblus. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 34
Fransk opera er en af Europas vigtigste operatraditioner, og omfatter værker af komponister som Rameau, Berlioz, Bizet, Debussy, Poulenc og Messiaen. Mange udenlandske komponister har også spillet en rolle for den franske tradition, herunder Gluck, Cherubini, Rossini, Meyerbeer, Offenbach og Verdi.
Den franske operatradition begyndte ved kong Ludvig 14.'s hof med Lullys Cadmus et Hermione (1673). Lully skabte en form, kaldt tragédie en musique, hvor dans, musik og korsang var særligt fremtrædende. I 1770'erne blev tyske Gluck overtalt til at skabe seks operaer til scenen i Paris. Han søgte et mere forenklet udtryk med større fokus på dramaet. I midten af det 18. århundrede var en anden genre blevet populær: opéra comique, hvor arier vekslede med talt dialog.
Anden halvdel af det 19. århundrede blev domineret af Offenbach og den nye operettegenre med vittige og kyniske værker som Orfeus i underverdenen. Gounod fik enorm succes med Faust, og Bizet komponerede Carmen, der nok er den mest berømte franske opera af alle. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 35
Moler er en form for diatomit, som i den geologiske epoke Eocæn blev aflejret i op til 60 m tykkelse i et afgrænset område i den vestlige del af Limfjorden og under dele af Nordsøen. Moleret betegnes stratigrafisk som Fur Formationen, som svarer til Ølst Formationen i det øvrige Danmark. Moler er mest kendt fra blotninger på Fur]] og Mors, hvor det fremstår som en lys, i tør tilstand næsten hvid fast jordart domineret af diatomé-skaller og med et stort antal vulkanske askelag samt hærdnede kalkrige konkretioner, som er rige på velbevarede fossiler.
Moler består af ca. to tredjdele diatomé-skaller og ca. en trediedel lerpartikler, mest af mineralet montmorillonit. Diatomitten, som er så let og porøs, at den i tør tilstand kan flyde på vand, er siden begyndelsen af 1900-tallet på Fur og Mors blevet indvundet og brugt til fremstilling af varmeisolerende molersten og væskeabsorberende granulat. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 36
Afrikas historie begynder med fremkomsten af de tidligste mennesker, Homo sapiens, i det østlige Afrika. En del tidlige beviser på landbrug i Afrika er dateret til 16.000 f.Kr., og metalfremstilling kendes fra 4.000 f.Kr. Den dokumenterede historie af tidlig civilisation opstod i oldtidens Egypten og senere i Nubien, området Maghreb i nordvest- og Afrikas horn i Østafrika. Blandt de betydelige førkoloniale stater og samfund i Afrika kan nævnes Maliriget, Ashantiriget, kongedømmet Mapungubwe, Kongoriget, oldtidens Karthago, Numidien, Mauretanien og kongeriget Aksum.
Fra slutningen af 1400-tallet blev Afrika hjemsted for slavehandel, og de vigtigste aktører var europæere og arabere. Slaver taget af europæerne sendtes oversøisk i den atlantiske slavehandel, mens slaver taget af muslimer blev ført nord- og østover. Europæisk kolonisering af Afrika udviklede sig hurtigt under kapløbet om Afrika i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Som følge af kampene for uafhængighed i mange dele af kontinentet, kombineret med et svækket Europa efter 2. verdenskrig, tog afkolonialiseringen fart. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 37
Vikinger var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede fra deres hjemlande i Skandinavien, over hele Europa, fra slutningen af 700-tallet og frem til sent i 1000-tallet. Termen bruges også om indbyggerne i de samfund, som fandtes i vikingernes hjemland. Denne periode med stor nordisk militær, merkantil og demografisk ekspansion er et vigtigt element i den tidlige middelalder i Skandinaviens historie.
Tiden blev faciliteret af en udvikling inden for søfart og karakteriseret af langskibe. Vikingernes aktiviteter strakte sig helt til Middelhavet, Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien. Efter en fase med opdagelse, udvikling og bosættelser, primært via vandvejen på have og floder, begyndte vikingerne at etablere samfund og politikker i forskellige områder.
Den moderne opfattelser af vikingerne afviger typisk kraftigt fra det komplekse billede som tegnes af arkæologiske fund og historiske kilder. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 38
Bern er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by med knap 130.000 indbyggere. Bern er også hovedstad for den tosprogede (tysk og fransk) Kanton Bern, der er den næstmest befolkede af Schweiz' 26 kantoner. Den gamle bydel i Bern er på UNESCOs verdensarvsliste.
Bern ligger i det schweiziske Mittelland i 542 m højde. Floden Aare flyder gennem byen og danner en sløjfe, i hvis bund den gamle bydel ligger. Byen har en lang række parkanlæg, herunder den centralt beliggende Kleine Schanze, der blandt andet huser en række kulturarrangementer og giver besøgende en smuk udsigt til Alperne. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 39
Robert E. Lee (1807-1870) var general i USA's hær, kendt for at stå i spidsen for den konfødererede hær for Nordvirginia i den amerikanske borgerkrig 1862–1865. Han tog officersuddannelse på West Point med topresultat og var en strålende officer i hæren i 32 år. I den periode tjente han over hele USA's område og gjorde det blandt andet godt i den mexicansk-amerikanske krig.
Da Virginia i 1861 løsrev sig fra unionen, valgte Lee modvilligt at følge med sin hjemstat; han var egentlig tilhænger af et samlet USA. I borgerkrigens første år tjente han som præsident Jefferson Davis' ledende militærrådgiver. Da han overtog kommandoen over størstedelen af hæren i 1862, viste han sig som en dreven taktiker og leder på slagmarken og vandt de fleste af sine slag. Hans strategiske evner står lidt mere til diskussion, og begge hans store offensiver på unionområde endte med nederlag. Lee overgav sig til Ulysses S. Grant i Appomattox Court House 9. april 1865; på det tidspunkt havde han påtaget sig ledelsen af den samlede konfødererede hær. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 40
Olga Eggers (1875-1945) var en dansk forfatter og journalist. Hun var en markant socialdemokrat og kvindesagsforkæmper, der i løbet af 1930'erne blev nazist og overbevist antisemit. Hun blev en af de toneangivende danske nazister. Eggers var kusine til den ledende tyske nazist, Hjalmar Schacht.
I 1933 brød hun med socialdemokraterne efter en kontrovers med sin advokat, hvor hun ikke følte sig støttet af sine politiske venner. I stedet meldte hun sig ind i DNSAP. Eggers blev dog snart utilfreds med partiledelsen og fulgte i stedet Aage H. Andersen i forskellige kortlivede organisationer med fokus på antisemitismen. Hun var redaktør for bladet Kamptegnet, der hængte danske jøder ud. Da også den tyske værnemagt efterhånden fandt bladets udgydelser for rabiate, blev hun sat fra bestillingen.
Ved befrielsen blev Eggers arresteret og døde under ukendte omstændigheder få dage efter. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 41
Michael Jackson (1958-2009) var en amerikansk musiker og en af de mest kommercielt succesrige entertainere nogensinde. Han er to gange optaget i Rock and Roll Hall of Fame, har flere rekorder i Guinness Rekordbog, modtaget 13 Grammy Awards, haft 13 singler som har ligget nr. 1 på hitlisten i USA, og et anslået samlet salgstal på over 750 millioner plader.
Jackson begyndte sin solokarriere i 1971 efter debut i 1964 som medlem af The Jackson 5. Hans album Thriller fra 1982 er det bedst-sælgende album nogensinde. Han gjorde en række avancerede dansetrin som moonwalk meget populære. Han er bredt anerkendt for at have ændret musikvideoen fra at være et reklameværktøj til en kunstform, og videoerne til sange som "Billie Jean", "Beat It" og Thriller gjorde ham til den første afroamerikaner, der fik et stort antal fans via MTV.
Jacksons privatliv skabte en del polemik. Hans ændrende udseende skabte medieomtale. I 1993 blev han beskyldt for at have misbrugt børn, selv om der ikke fremkom nogle juridiske anklager. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 42
Teresa Wright (1918-2005) var en amerikansk skuespiller. Hun var nomineret to gange til en Oscar for bedste kvindelige birolle: første gang i 1941 for sin debut i De små ræve, og hun vandt året efter i 1942 for sin præstation i Mrs. Miniver. Samme år modtog hun også en nominering til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i Når mænd er bedst over for Gary Cooper. Hun er også kendt for sin medvirken i Hitchcocks I tvivlens skygge og William Wylers De bedste år.
Hun var vellidt af førende filminstruktører, herunder William Wyler, som kaldte hende den mest lovende skuespillerinde, han havde instrueret, og Alfred Hitchcock, der beundrede hendes grundige forberedelse og rolige professionalisme. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 43
Bornholms geologi fremviser bjergarter og aflejringer fra helt andre og ældre geologiske perioder end tilfældet er i det øvrige Danmarks geologi. Mod nord er øen domineret af prækambrisk grundfjeld bestående af gnejser og granitter, mens den lavereliggende sydlige del af øen præges af nedre palæozoiske skifre og sandsten. En bræmme langs kysten mod sydvest er præget af overvejende løse, uhærdnede aflejringer af ler og sand fra de mesozoiske perioder Jura og Kridt, samt kalksten fra Kridt. Som i resten af Danmark er undergrunden dækket af kvartære istidsaflejringer i form af moræner og smeltevandsaflejringer.
De specielle geologiske forhold har gennem tiden muliggjort, at man har kunnet udvinde en række forskellige råstoffer, som ikke kendes fra det øvrige Danmark, fx granit, ildfast ler og kaolin. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 44
Astma er en udbredt kronisk betændelsestilstand i luftvejene, som kendetegnes ved svingende og tilbagevendende symptomer, reversibel obstruktiv luftvejsobstruktion og spasmer i vævet i luftvejsvæggene. Almindelige symptomer omfatter åndenød, hoste, trykken for brystet og stakåndethed. Man mener, astma skyldes en kombination af genetiske og miljømæssige faktorer.
Akutte symptomer behandles sædvanligvis ved inhalation af beta-2 agonister og orale kortikosteroider, typisk binyrebarkhormon. I meget alvorlige tilfælde gives intravenøse kortikosteroider, magnesiumsulfat, og det kan være nødvendigt at indlægge patienten. Symptomerne kan forebygges ved at undgå udløsende faktorer såsom allergener og irritationskilder og ved hjælp af inhalation af kortikosteroider. Forekomsten af astma er steget betydeligt på verdensplan siden 1970'erne. I 2011 var der 235–300 millioner astmapatienter i verden, og sygdommen er skyld i 250.000 dødsfald årligt. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 45
Roskilde på Østsjælland er en af Danmarks ældste byer. Byen ligger ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Den er Danmarks tiendestørste by med 50.393 indbyggere (2017).
Området ved Roskilde udgjorde et naturligt sted at anlægge en havn, og havnen kan dateres tilbage til 900-tallet. Betydningen af havnen steg betragteligt, da Harald Blåtand anlagde sin kongsgård på stedet samt med valget af byen som bisperesidens. Svend Tveskæg udvidede byen kraftigt, og den var i 1100- og 1200-tallet en af Danmarks betydeligste byer. Fra 1400-tallet mistede Roskilde sin betydning, da den kongelige residens blev flyttet til København.
I dag kendes byen især for Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Universitet og Roskilde Festivalen. Med placeringen for enden af Roskilde Fjord i et kuperet terræn kan Domkirken ses fra store dele af Nordøstsjælland. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 46
Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig foregik i flere lande: 1) tidligere tyske områder, som blev annekteret af Polen og Sovjetunionen efter krigen, 2) Tjekkoslovakiet, som blev genskabt efter besættelsen under krigen, og Sudeterlandet, som var blevet annekteret af Tyskland i 1938, 3) de tidligere polske områder, som var blevet annekteret af Tyskland eller besat af Tyskland under krigen, og 4) Ungarn, Rumænien og Jugoslavien og andre stater i Central- og Østeuropa.
Med mindst 12 mio. tyskere direkte berørt, muligvis 14 mio. eller mere, var det den største etniske tvangsforflytning i moderne historie. Fordrivelsen var led i reorganiseringen i efterkrigstidens Europa og var til dels en gengældelse over for tyskerne.
Fordrivelserne foregik i tre faser. Den første bestod af tyskeres spontane flugt for den Røde Hær, som foregik fra midten af 1944 til starten af 1945. Den anden fase var den uorganiserede fordrivelse af tyskere straks efter det tyske nederlag. Den tredje fase var en mere organiseret udvisning efter de Allieredes Potsdamtraktat, som redefinerede grænserne. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 47
Gothic metal er en musikgenre, en undergenre af heavy metal. Den kombinerer den mørke, melankolske gothic rock med de aggressive træk fra heavy metal. Genren opstod i 1990'erne, hvor den udsprang fra death/doom metal. Gothic metal-bands er kendt for at indføre den gotiske musikstil til forskellige former for heavy metal. Sangteksterne er generelt melodramatiske og sørgmodige med inspiration fra gotisk fiktion.
Blandt pionererne indenfor gotisk metal er Paradise Lost, My Dying Bride og Anathema fra England. Andre pionerer fra den første halvdel af 1990'erne inkluderer Type O Negative fra USA, Tiamat fra Sverige og The Gathering fra Holland. En andet vigtigt band, det norske Theatre of Tragedy, skabte begrebet "skønheden og udyret," en musikstil som æstetisk kombinerer aggressive mandlige vokaler med rene kvindelige vokaler.
I det 21. århundrede har gothic metal flyttet sig tættere på Europas mainstreammusik, særligt i Finland, hvor grupper som The 69 Eyes, Entwine og Sentenced har udgivet hitsingler eller album, der toppede hitlisterne. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 48
Laurids Andersen Ring (1865-1922) var en af dansk kunsts største malere ved indgangen til det 20. århundrede. Han var en pioner inden for såvel symbolisme og socialrealisme i dansk kunst. Hans maleri Sommerdag ved Roskilde Fjord regnes blandt et af dansk kulturhistories absolutte hovedværker og blev indlemmet i Den Danske Kulturkanon i 2006. Ring var erklæret ateist og dybt engageret i bøndernes og arbejdernes kamp for sociale og økonomiske forbedringer.
Rings første udstilling fandt sted i 1882, men først mod slutningen af 1880'erne begyndte han at høste anerkendelse for sit arbejde. I århundredets slutning blev Ring optaget af de fattiges vilkår, hvilket satte sit præg på hans kunst. En ulykkelig forelskelse i hustruen til en ven i København prægede ham i de samme år, men efter en studietur til Italien mødte han den unge Sigrid Kähler, som han giftede sig med. Det gav et lysere udtryk i Rings malerier, men Kähler døde efter blot fire års ægteskab. De sidste år af sit liv levede Ring ret roligt som en efterhånden ganske anerkendt kunstner. I nutiden er Ring højt estimeret og repræsenteret på næsten alle kunstmuseer i Danmark. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 49
Tigeren (latin: Panthera tigris) er den største katteart med en total kropslængde på op til 3,3 meter og en vægt på op til 380 kg. Det mest genkendelige træk ved tigeren er pelsen med mørke tværstriber på orange bund. Tigre er toprovdyr, der især lever af hovdyr såsom hjorte og skedehornede. De er territoriale og jager generelt alene, men kan undertiden være sociale, og kræver som regel sammenhængende områder, der tilgodeser deres byttedyr. Dette sammen med det faktum, at de er naturligt hjemmehørende i nogle af de tættest befolkede dele af verden, har medført betydelige konflikter med mennesker.
Tigeren var engang vidt udbredt i Asien. I løbet af de sidste 100 år er dens udbredelsesområde reduceret med 93 %. Den globale bestand i naturen vurderes til at ligge mellem 3.000 og 4.000 individer (mod 100.000 i begyndelsen af 1900-tallet) med de fleste tilbageværende bestande levende i små lommer isoleret fra hinanden. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 50
Grindefangst er fangst af grindehvaler og er på Færøerne en fangsttradition som menes at gå helt tilbage til vikingetiden. Jagten opstår spontant og ikke planlagt. Der udsendes grindebud, når en flok grindehvaler opdages tæt på land, hvorefter grindehvalerne indkredses af både, drives ind til den nærmeste godkendte hvalbugt og helt op på stranden, hvorefter de slagtes med et enkelt hug mod rygmarven. Derefter fordeles kød og spæk ligeligt mellem alle i området, eller kun blandt dem der deltog i fangsten, det er forskelligt fra sted til sted og kommer også an på hvor mange hvaler der er tale om. For de fleste færinger er det en vigtig del af deres historie og madkultur og et vigtigt supplement til deres kost og til deres økonomi, da maden er gratis. Der slagtes hvert år ved drivfangst op til 1300 grindehvaler på Færøerne, i gennemsnit ca. 800 grindehvaler årligt, og der er lovmæssige regler for, hvordan hvalerne sammendrives, slagtes og fordeles. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 51
Antarktisk krill (latin: Euphausia superba) er en art af krill, også kaldet lyskrebs, der findes i havet omkring Antarktis. Dette lille krebsdyr er hjørnestenen i det antarktiske økosystem.
De rejelignende antarktiske krill lever i store stimer, op mod 10.000-30.000 individer pr. m³. Opgjort i biomasse er den antarktiske krill det mest succesfulde dyr på planeten, da de udgør omkring 500 millioner tons. Krill lever af fytoplankton og optager energi fra primærproduktionen, hvis energi er omdannet fra solens lys. Krill lever hele deres livscyklus i de frie vandmasser. Dyrene gror til en længde omkring 6 centimeter og vejer op til 2 gram. De kan blive op til 6 år gamle.
Den antarktiske krill gyder fra januar til marts. Hannen anbringer ved hjælp af specielt udviklede lemmer en spermpakke ved hunnens kønsåbning. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 52
Vikingetiden er en periode i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Det var en tid, hvor nordboere udforskede Europa via havene og floderne for at handle, plyndre, kolonisere og erobre.
Nordboerne bosatte sig på Grønland og Newfoundland samt i områder i det nordlige og østlige Europa, så langt som til Tyrkiet. Selv om vikingerne ofte betragtes som brutale plyndringsmænd, var deres invasioner bl.a. gengældelse af kristne missionærers indgreb, eller at de var motiveret af overbefolkning, ubalanceret handel og mangel på landbrugsjord. I perioden bosatte nordboerne sig særligt i de nære områder. Der, og hvor de var mest massivt til stede, har vikingerne sat varigt præg på kulturen.
Blandt vikingernes største teknologiske landvindinger var vikingeskibene, der med sejl kunne tilbagelægge store afstande over åbent hav. Derudover har de brugt forskellige gennemskinnelige krystaller (solsten) og mineraler til at navigere efter solen. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk