Spring til indhold

Kirsten Lehfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirsten Lehfeldt
Personlig information
Fulde navnKirsten Eli Lehfeldt
Født19. december 1952 (71 år)
i Skanderborg, Østjylland[1]
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleStig Hoffmeyer (1975-2022)
BørnMille Hoffmeyer Lehfeldt
Beskæftigelseskuespiller
RollerPil i Nissebanden
Robertpriser
Årets kvindelige hovedrolle (1987)

Kirsten Eli Lehfeldt (født 19. december 1952 i Skanderborg[1]) er en dansk skuespillerinde, særligt kendt for sit mangeårige samarbejde med Søs Egelind og sin Robert-belønnede hovedrollepræstation i filmen Flamberede hjerter.

Kirsten Lehfeldt blev født i 1952 som datter af SSW's landssekretær Rolf Lehfeldt og overrevisor Inger Stiig Jensen.

Kirsten Lehfeldt fik studentereksamen fra Århus Katedralskole i 1973 og begyndte derefter på elevskolen ved Aarhus Teater, som hun forlod i 1976.[2]

Siden 1975 har hun været samboende med skuespillerkollegaen Stig Hoffmeyer og er mor til Mille Lehfeldt, der også har uddannet sig til skuespiller.

Efter sin skuespilleruddannelse optrådte hun på både Aalborg Teater og Nørrebros Teater, bl.a. i rollen som Edith Piaf. Hun har også været tilknyttet Betty Nansen Teatret, Privatteatret, Hippodromen og Bellevue Teatret.

Både på teatret og i tv huskes hun for sit samarbejde med Søs Egelind, hvor de bl.a. har parodieret en lang række mandetyper. Hun har desuden bl.a. medvirket i tv-serierne Landsbyen, Flemming og Berit, Gøngehøvdingen og Kaos i opgangen. Man har også kunnet se hende i tv-julekalendrene Nissebanden og Jul i den gamle trædemølle.

Filmene om Shrek har bragt familien Lehfeldt-Hoffmeyer sammen. I filmene har Kirsten Lehfeldt lagt stemme til Dronning Lillian, der er gift med Kong Harold, hvis stemme blev indtalt af Stig Hoffmeyer. Deres datter prinsesse Fiona har fået stemme af Mille Lehfeldt.[3]

Kirsten Lehfeldt har modtaget flere priser, bl.a. Tagea Brandts Rejselegat i 1987 og Henkel-Prisen i 1988.

Udvalgt fimografi

[redigér | rediger kildetekst]
År Titel Rolle Noter
1986 Barndommens gade
Flamberede hjerter sygeplejersken Henriette kaldet ”Henry” hovedrollen
1988 Mord i Paradis
1990 Sirup
1991 Høfeber
2003 Møgunger
2004 Tid til forandring
2005 Solkongen
2009 Camping
Storm
2013 Tarok
2014 Klassefesten 2 - Begravelsen
2015 Mænd og Høns
En chance til
År Titel Rolle Noter
1984 Nissebanden Skovnissen Pil julekalender
1990 Jul i den gamle trædemølle diverse roller
1991-96 Landsbyen Mille
1992 Gøngehøvdingen Kulsoen
1994 Flemming og Berit diverse roller
1997 Kaos i opgangen
2014-15 Arvingerne
2019- Minkavlerne Gerda
  • Søs & Kirsten
  • Kongeriget
  • Selfistan

Hædersbevisninger og priser

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Kirkebog for Skanderborg Sogn, ("1945-1958" s. 306; opslag 306, nr. 49) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
  2. ^ Erik Hvidt. "Kirsten Lehfeldt (1952 - )". KVINFO.
  3. ^

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Artiklen om skuespilleren Kirsten Lehfeldt kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.